Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark-Norges Traktater 1665—75 (Traités da Danemark et de la Norvège 1665—75) - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
666 1675. 15. Sept. Nr. 30.
I Midten af August rejste Kongen og Griffenfeld til Rensborg. Stri
den mellem Griffenfeld og Generalerne fortsattes her, dels om Operatio
nerne, dels om et Møde mellem Kongen og Kurfgrsten, som Brandt hande
meddelt, at Kurfgrsten ønskede, og som Generalerne holdt paa, men som
Griffenfeld søgte al hindre. Griffenfelds Indflgdelse hos Kongen var dog
allerede nu i Sgnken, og al Kongen var beggndt at se med Kritik paa
ham, vise de bekendte Punkter, som Kongen leverede ham i Rensborg, og
hvori han fremsatte sine Klager over ham. Den 2b. Aug. beggndte Hæ
ren endelig sin Fremmarch og den 30. Aug. rgkkede den ind paa sach
sen-lauenborgsk Grund. Straks da Kurfgrsten hørte dei, fik han den
danske Gesandt Just Høg til at refse Ul Kongen og foreslaa et personligt
Møde. Kongen lovede ai møde Kurfgrsten, og Kurfgrsten meddelte der
efter 3. Sept. Kongen, at han den næsie Morgen vilde komme til Kongens
Hovedkvarter og tage ham med til Gadebusch. Dette skete ogsaa, og den
5. Sept. havde Kongen og Kurfgrsten en lang Forhandling i Overværelse
af Griffenfeld. Kongen og Griffenfeld holdt her paa, at man skulde be
lejre og indtage Wismar, medens Kurfgrsten holdt paa, at man skulde
angribe Pommern. Det var Hovedsagen at knuse den svenske Hær her,
og Wismar var nu heller ikke saa lei at erobre, som da Kurfgrsten først
foreslog det. Bgen var nu sat i god Forsvarsstand og var vel forsgnet,
saa det vilde tage Maaneder at indtage den, medens det tidligere let havde
kunnet gøres. Kurfgrstens Standpunkt sejrede. Det besluttedes at gaa
med Hæren mod Pommern og foreløbig nøjes med at blokere Wismar\
I Gadebusch havde man ogsaa drøftet et nærmere Forbund mellem
Kongen og Kurfgrsten, hvorved de skulde forpligte sig Ul at føre Krigen
i Fællesskab, slaa fast sammen og ikke slutte Fred eller Stilsland uden
hinandens Samtgkke. Endvidere skulde der iræffes Bestemmelse om,
hvilken Satisfaktion enhver af Parterne skulde have ved Fredslutningen.
Herom var der allerede forhandlel paa et tidligere Tidspunkt. Det var
da Meningen at slutte en saadan Overenskomst mellem Danmark, Bran
denborg og Brunsvig-Lgneborg. Da en saadan Forhandling dog under
den Splid, der herskede i det brunsvig-lgneborgske Hus, og den Misstem
ning, der var opstaaet hos Celle, Wolfenbultel og Osnabruck paa Grund
af Statholder Frederik Ahlefeldts Forhandlinger med Hertug Johan Fre
derik (se ovfr.), kunde antages at ville blive langvarig og ikke at ville
kunne holdes hemmelig, beslutlede de to Fgrster foreløbig alene at slutte
et saadant Forbund. Hovedpunkterne i det faslsatles i Gadebusch. Der
opsattes derefler en Koncepi, og Gerhard Schrøder sendtes 11. Sept. med
den til Kurfgrstens Hovedkvarter Schwaan, med Meddelelse om, at Kon
cepten ellers var holdt hemmelig for alle. Den danske Gesandt havde 7.
Sept. faaet Meddelelse om, at Gerhard Schrøder vilde komme i en hem
1 Jørgensen, Griffenfeld II. 293—99. Brandt t. Kurf. 19/s, 23/s, V», I2A> 1675
(Fridericias Afskr.). Kurf. t. Chr. V 3/9 1675 (Brandenborg AI).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
