Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
623
Nr. 31. 1682. 4./14. Sept.
Noget ind i April kom Breitenau til Biskoppen i Munster. Denne,
erklærede, al efler hans Mening var Rigel ogsaa bedsl Ijenl med al be
vare Freden, da del manglede all til at føre en Krig, medens Frankrig
havde aliing parat, men baade Kejseren og hans Generaler og en Del af
de tyske Fyrster syntes at være stemt for Krig. Da Breitenau spurgle,
om han vilde slutte en Alliance med Danmark og Brandenborg. svarede
han, at han ikke kunde udtale sig om det her, da Sagen nu var henvist
til Medet i Frankfurt. Kongen burde sende en Gesandt dertil; man kunde
maaske opnaa bedre Betingelser der, da det syntes al være Frankrigs
alvorlige Hensigt al faa fastslaaet en bestemt og evig Grænse mod
land. Sverrig havde tilbudt ham en Alliance, men han havde af
slaaet den 1.
Da det paa Medet mellem Kong Christian Vog Kurfyrst Frederik
Vilhelm i Itzehoe i Begyndelsen af Juni blev bestemt, at der skulde gøres
endnu et Forsøg hos forskellige Fyrster i Riget paa at faa dem til at
slutte sig til det franskvenlige Parti, sendte Kongen i Slutningen af Juni
aller Breitenau lii Bispen. Breitenau skulde forestille denne, al den
Alliance, som Brunsvig-Lyneborg sagdes at have tilbudt ham, hvorefter
han skulde stulle sig Ul Sverrig og garantere dette Rige Bremen, vilde
gøre Fredsværket vanskeligere. Hverken Bispen eller hans Familie kunde
heller vente sig nogen Fordel af dette Parti, men tværlimod risikere at
sætte del gode Forhold til Frankrig paa Spil, hvilket dog havde været
til saa stor Fordel for Bispen. Kongen ventede derfor, at Bispen, der i
Regensburg havde stemt sammen med Kongen og Kurfyrsten for Anta
gelse af de franske Betingelser, ogsaa vilde slutte sig til Frankrig, Dan
mark, Brandenborg og de andre fredelskende Magter i Riget. Hvis Bis
pen viste sig gunstig sindet, skulde Breitenau i Forening med den franske
og den brandenborgske Gesandt, hvis der var saadanne hos Bispen, for
handle med denne om en Alliance. Efler Kongens Mening vilde Frank
rig ikke være uvillig til at give Bispen Subsidier baade i Krigs- og Freds
tid. I største Fortrolighed skulde Breitenau endvidere forestille Bispen,
at Sverrigs Planer og den forestaaende hidforelse af Enevælden i Sverrig
var meget farlige, saa man i Tide maatte tåge Forholdsregler derimod.
Hvis det skulde komme lii et Brud med Sverrig og Bispen vilde deliage
i Krigen mod deile Land, vilde Christian V slutte en Traktat med Biskop
pen om, at han og hans Familie skulde have en Del af Bremen og Ver
den som Allodialbesiddelse, og faa Frankrig og Brandenborg til at ga
rantere det 2.
Samtidig sendte Kurfyrst Frederik Vilhelm Clamor von dem Busche.
Drost i Sparenberg, til Bispen. Han skulde ogsaa opfordre denne Ul at
slutte sig til det fredsvenlige Parti, repræsenterel af Danmark og Bran
1 Bel. fra Breitenau 12A, iaU 1682 (Munster B). 2 Instruks og Fuld
magt for Breitenau 20/6 1682 (Gen. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
