Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42 1683. 22. Febr./4. Marts. Nr. 2.
sten Meddelelse herom og om de fra dansk Side opstillede Fordringer.
Kurfgrsten, hvem Rébenac ogsaa havde gjort den samme Meddelelse, som
Martangis Christian V, var dog langlfra saa krigersk slernl som det
danske Hof og ikke rigtig tilfreds med de fra dansk Side opstillede For
dringer. Han var nok enig med Christian V i, at den svenske Troppe
transport for enhver Pris maalte forhindres og at man i Tide maaite
træffe Åftale med Frankrig derom, ligeledes kræve Krigssubsidier af
Frankrig, hvilket han ogsaa havde forlangt af Rébenac, men det var
endnu for tidligt at forlange en fransk Hær opslillel ved Nedrerhinen;
det var farligt og kunde virke i hoj Grad skadeligt paa Fredsforhand
lingerne i Regensburg. Ligeledes var del betænkeligt at ville tvinge de
genstridige Stænder i Tgskland. Baade Kongen og Kurfgrsten var i
højeste Grad interesserede i Rigets Konservation, men det kunde let gaa
galt. hvis Frankrig beggndle Fjendtligheder og forelog nge Reunioner1.
Man beggndte i København ogsaa at blive for Alvor urolig over
Kurfgrstens Holdning. Navnlig var man belænkelig ved nogle Forhand
linger, som var ført mellem Kurfgrstens Ministre og den nederlandske
Gesandt i Berlin Amerongen, der efter sin Tilbagekomst til Haag ud
spredte Rggter om, at Kurfgrsten tænkte paa at skifte Parti. Kurfgrsten
hævdede ganske vist, al Forhandlingerne kun havde drejet sig om hans
Subsidietilgodehavender hos Nederlandene, for hvis Betaling Amerongen
havde lovet at arbejde, men man stolede ikke rigtig paa, at Forhandlin
gerne havde indskrænket sig til det. Gabel fik Ordre til at gøre Kur
fgrsten og hans Ministre Forestillinger i den Anledning. Saasnart Frank
rig mærkede, al Kurfgrsten tænkte paa at skifte Parti, vilde det sikkert
igen vende sig til Sverrig, der var mere end villig, og saa var Hovedfor
maalet for Kongens og Kurfgrstens Alliance med Frankrig, at skilte
Frankrig fra Sverrig, slrandel. Seiv om Kurfgrsten ved sin Forhandling
kun tilsiglede at hindre, at Nederlandene indlod sig for dgbt med Sverrig,
vilde der sikkert ikke opnaas nogel derved, og det kunde ikke undgaas,
at en saadan Forhandling vilde stgrke Modstanderne i deres Planer, sær
lig vilde det animere ftere til at tage sig af Hertugen af Gottorp. hvilket
vilde være meget skadeligt for Danmark. Christian V haabede derfor, at
Kurfgrsten nu, da Frankrig beggndle at udtale sig nærmere om den
paatænkte Koncert, ikke vilde gaa bort fra sin hidlil fulgte Politik og
ikke lade de nuværende gunstige Konjunkturer gaa ubengltet hen-.
Ogsaa i Paris steg Tvivlen om Kurfgrstens Oprigtighed. Rébenac,
der ellers havde været ret tillidsfuld og ment at kunne beherske Situa
tionen i Berlin, maaite i Slutningen af December indrømme, at Situatio
nen var vanskelig. Kurfgrsten var sgg og irritabel. Den oraniske Sag
1 Chr. Vt. Kurf. Fr. Vilh. 23/i 1683 Kurf. Fr. Vilh. t. Chr. V 3/2 1683
(Urk. u. Actenst. XIX. 599 ff.). 2 Rei. fra Gahel 28/i 1683 (Brandenborg B).
Chr. Vt. Gabel 8/2 1683 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
