Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 1688, 28. Sept. Nr. 21.
tater med Danmark, men han vidsle ikke, om disse Traktater kunde
gælde dette Tilfælde, da Danmark seiv sgntes at være den angribende
Part 1.
Under de Forhandlinger, der i de følgende Dage førtcs med Ham
borgerne, holdt de franske Repræsentanter, den franske Resident i Ham
borg Bidal og Grev Rébenac, der var kommen fra Berlin, sig da ogsaa
stærkt i Baggranden. Kong Christian Ps Stilling blev stadig mere og
mere prekær. Den 29. Aug. naaede den brandenborgske General Dewitz
til Hamborg med del brandenborgske Rgtteri,og Infanteriet stod kun en
halv Dagsmarch borte. Fra Ungarn kom der Efterretning om, al Kejse
ren havde erobret Ofen. Christian V fastholdt dog stadig sit Krav om
Hglding af Hamborg, hvad Bgen bestemt vægrede sig ved at gaa ind
paa. Fra brnnsvig-lgneborgsk Side foreslog man Kurfgrsten, al man
ligefrem skulde meddele Christian V, al de vilde betragte et Bombarde
ment af Hamborg som et Brud med Riget. Da Hamborg stadig vilde
være i Fare, saalænge Hertugen af Goliorp ikke var restilueret i sine
Besiddelser og Reltigheder, burde man nu benytte Lejligheden til ogsaa,
om fornødent med Magi, at bringe den gotlorpske Sag i Orden ved at
tvinge Kongen til at restituere Hertugen. Derved blev man ogsaa fri for
del umiddelbare Naboskab til Kongen. Kurfgrsten billigede, at man gav
Christian V den foreslaaede Meddelelse angaaende Bombardementet af
Hamborg, men det andel Forslag vilde han foreløbig ikke have noget al
gøre med. Man maatte først se, hvorledes Kongen stillede sig. Det var
ikke Tiden til at give Anledning til endnu større Vidtløfligheder, da den
evangeliske Sag kun kunde komme i Fare derved. Foreløbig gjaldt det
om at faa Kongen til at trække sine Tropper tilbage fra Hamborg og
ved en mindelig Forhandling faa Byen sikret. Brunsvig-Lyneborgerne
vilde dog nødig opgive Planen om Hertugen af Gottorps Reslitution og
henviste til, at Sverrig sikkert ogsaa vilde hjælpe med hertil, Kejseren og
Hamborg ligeledes. Kurfyrstens Repræsentanl Paul Fuchs, der na ogsaa
var bleven sendt Ul Hamborg, holdt dog fast paa det brandenborgske
Standpunkt. Fordringen om Restitulion af Hertugen vilde for Danmark
betyde Krig, og Kurfgrsten vilde som Danmarks Allierede ikke drive
Kongen til det yderste. De evangeliske Slænder barde heller ikke seiv
yppe Strid indbyrdes. Desuden maatte man ogsaa være forberedt paa,
al Frankrig saa blandede sig i Striden og under de nuværende Forhold,
da næsten alle de tyske Stridskræfter stod i Ungarn, bemægtigede sig
Rhinslrømmen. Fuchs var meget betænkelig ved Stillingen og raadede
Kurfgrsten til hurtigt at fatte en endelig Beslulning, da hverken Byen
eller Brunsvig-Lyneborg vilde være at formaa Ul at gaa ind paa en Over
enskomst, før Kurfgrsten havde resolveret sig. Saasnarl de bestemt vidste,
Rei. fra Meyercrone t. Ehrenschild 1/ø, t. Chr. V 6/ø (n. St.) 1686
(Frankrig B).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
