Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 1692. 21. Juni. Nr. 15.
Kurfyrsien og hans Minislre vilde helst have dem ført i Berlin, men
Christian V ønskede dem ført i København. Han henviste til, at England
og Nederlandene allerede i længere Tid havde forhandlet i København,
og da Kejseren nu havde erklærel, al han vilde sende en Gesandt til Kø
benhavn, var det del bedste, at ogsaa Forhandlingerne med Brandenberg
førtes her, da alle disse Forhandlinger jo i Virkeligheden hørte sammen.
Fra brandenborgsk Side gjordes gældende, at man ikke godt kunde over
lade Forhandlingerne til Falaiseau, da han ikke rigtig kendle de tidligere
Forhandlinger og ikke var del tyske Sprog helt mægtig. Haxlhausen
foreslog saa, at man kunde give ham en Medhjælper ved Forhandlin
gerne 1.
Der opslod dog nu en ny Forvikling, der en Tid endog syntes al
skulle føre til et ligefreml Brud mellem de to Lande. Christian V havde,
som ogsaa i tidligere Tid, givet nogle hamborgske Købmænd Tilladelse
til at drive Hvalfangst under Grønland og forsynet Skibene med sit Pas.
Da Kejseren havde givet Kurfyrsien nogle Assignationer paa Hamborg,
men Byen ikke vilde betale, gik Kurfyrsien nu til at anholde hamborgske
Skibe for at tvinge Byen dertil. To brandenborgske Fregatter, der kryd
sede ved Elbmundingen, opbragte tre hamborgske Skibe, der var forsy
nede med Christian V’s Pas. Dette vakte stor Forbiirelse hos Christian V.
Chefen for Søekvipagen ved Gliickstadl Viceadmiral Paulsen fik straks
Ordre til at lade to af de der liggende Jagter udruste og lade som om
de to Fregatter, der laa der, ogsaa skulde udrusiesjor at vise, at del var
Kongens alvorlige Vilje at hcevde Respekten for de af ham givne Pas.
Haxihausen fik Ordre til at tale med de brandenborgske Ministre om
Sagen. Hvis der var givet en almindelig Ordre Ul at anholde alle ham
borgske Skibe, skulde han forlange, at alle de hamborgske Skibe, hvori
nogle af Kongens Undersaatter var Participanler, eller som var forsynede
med Kongens Pas, ikke anholdtes, da Kongen ellers maatie gribe til andre
Midler for at hævde sine Pas, hvad han dog nødigt vilde2.
Danckelmann segle først at forsvare Kurfyrslens Handlemaade. Han
henviste til, at Hamborg ikke havde villel betale og ved flere Lejligheder
ikke havde vist Kurfyrsien den skyldige Respekt. Denne havde derfor
været nødt til at gaa skarpt frem mod Byen. Han kunde heller ikke
anerkende, at Christian V havde nogen Grund til at beklage sig, da Kur
fyrsten paa den aabne Sø ikke havde nogen Forpligtelse til at rette sig
efter nogens Pas, ikke en Gang Kejserens. Haxlhausen poinierede, at
Kongen aldeles ikke vilde blande sig i Striden mellem Kurfyrsien og
Hamborg, men han maatie kræve de Pas, han gav Hamborgerne tit Fart
paa Grønland, respektere.de. Disse Pas var heller ikke, som Danckelmann
1 Rei. fra Haxlhausen 5/s, 8h, 26/ø 1691 (Brandenberg B). Chr. Vt. Haxthau
sen 12A>, 19/ø 1691 (Geh. Reg.). 2 Chr. V’s Dagbog 21/9 1691 (Nyt hist. Tids
skr. II. 231). Chr. Vt. Haxlhausen 2SV» 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
