Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. 15. 303
1692. 21. Juni.
synles al mene, noget nyt, men del var noget nyt al se del branden
borgske Flag i Såen. Han krævede et kategorisk Svar, som Danckelmann
ogsaa lovede, saasnart Kurfyrsten kom tilbage fra sin Rejse. I den Re
solulion, Kurfyrsten efter sin Tilbagekomst gav Haxthansen, hævdede
han, at han ikke havde givel Ordre til at opbringe danske Undersaalters
Skibe eller Gods, men han havde set sig nodsaget til al gribe til Forholds
regler mod Hamborg. Der var givel Ordre til at anholde alle hamborgske
Skibe aden Hensyn til, under hvilket Flag og med hvilke tilsnegne Pas
de sejlede. Der var kun opbragt lo hamborgske Grønlandsfarere med
danske Pas. Ved Undersøgelsen i Emden havde det ogsaa vist sig, at
Skibene tilhørte Hamborgere og at Passene ikke var beedigede, saaledes
som de skulde være, saa det var tydeligl, al der forelaa Underslæb. Kur
fyrsten haabede derfor, at Kongen vilde give sit Admiralitet Ordre til kun
at udstede Pas til virkelig danske Undersaatter og ikke vilde hjælpe Ham
borgerne med deres Lurendrejerier1.
Christian V var dog ikke til Sinds at lade sig nøje med de branden
borgskc Erklæringer, særlig da der nu kom Meddelelse om, at de bran
denborgske Fregatter ogsaa havde opbragt to til Bordeaux bestemte Skibe,
Dronning Charlotte Amalie og Prinsesse Sofie, der tilhørte to i København
bosatle Franskmænd, Gregoire Gougeon og Pierre Vallan. 10. Okt. fik
Tolddireklør Andreas Gunther i Helsingør, Overrenlemesler Peter Brandt
og Flaadechefen ved Gluckstadt Viceadmiral Paulsen Ordre til at anholde
alle brandenborgske og tillige alle emdenske Skibe, da Byen Emden syn
tes at gøre sig til et Asyl for alle Kaperierne. Da Kongen dog stadig
haabede, at Kurfyrsten vilde bekvemme sig til at frigive de anholdte
Skibe og give Satisfaktion, skulde de anholdte brandenborgske og em
denske Skibe og Varer holdes i god Forvaring. For ikke at irritere. Eng
land og Nederlandene fik Andreas Gunther ogsaa Ordre til indtil videre
fiil ai lade de konigsbergske Skibe, der var fragtede af Engtændere og
Hollændere, og de konigsbergske Varer, der var indladede i engelske og
nederlandske Skibe, passere 2.
Haxthansen fik Ordre til at erklære til de kurfyrslelige Ministre, al
Kongen ikke vilde indlade sig i nogen Debat med det kurfyrslelige Hof
om, hvem han maatte give Søpas til og hvilke Fordringer, der maatle
stilles for Udstedelsen af saadanne, og han gik ogsaa ud fra, at det ikke
vai Kmfyrstens Mening at gøre sig til Dommer herover. Haxthansen
skulde paany kræve Skibene frigivne og samtidig erklære, ai han havde
faaet Ordre til derudover ikke at tale mere om Sågen, men lade det
komme til de Yderligheder, som det y>saakaldte« brandenborgske Admira
litet i Emden og dets Patroner aabenbarl tilsigtede. Ien Konference, som
Haxthansen havde med Danckelmann og Friherre v. Kniephausen, kla
Rel. fra Haxthansen w/9, 3/io 1691 (Brandenborg B). 2 Chr. Vt.
Gunther, Brandt og Paulsen 10/io 1691, t. Gunther 18/io 1691 (Geh. Reg.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
