- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
12

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Okkupation i Østgrønland, og hvad der ligger bag den

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12

suverænitetsforholdet,« og deri ser han en væsentlig Grund til,
at Norge i Stedet for strax at gaa til Voldgift eller til Retssag
i Haag foretrak at gaa med til Østgrønlandsaftalen, hvorved
Norge i alt Fald vilde vinde Tid.

Men ligesom Okkupationen i 1931 altsaa ikke var noget blot
tilfældigt Udslag af en i Øjeblikket pludseligt opblussende norsk
Nationalfølelse og endnu mindre, som undertiden i Danmark
antaget, et tilfældigt Paafund af en ensom Fangstmand, hvem
den store Ensomhed i Ødemarken var gaaet paa Nerverne,
ligesaa givet er det, at de norske Krav, der tilsidst fik drevet den
tvivlraadige norske Regering frem til Okkupationen, ikke vil
være tilfreds med en Suverænitetserhvervelse, indskrænket alene
til den Del af Østgrønland, det saakaldte Erik den Rødes Land,
hvorover den norske Okkupation af 10. Juli 1931 er proklameret.
De sigter utvivlsomt langt videre. Hvor langt de rækker, og hvor
mange i Norge, der slutter sig til de mere og hvor mange til de
mindre vidtgaaende Krav, er det naturligvis umuligt at skønne
om. Men givet er det, at foruden det officielle Standpunkt, der
bestrider Danmarks Suverænitet over alle de Dele af
Østgrønland, der efter norsk Opfattelse ikke er effektivt tagne i
Besiddelse, og som vindicerer Norges Ret til at okkupere her, er der
Opfattelser fremme, der udstrækker deres Krav ogsaa til
Vestgrønland og undertiden længere endnu.

Disse forskellige norske Krav i »Grønlandssagen« kom paa
en slaaende Maade til Udtryk allerede i 1924 i selve den officielle
norske Delegations Udtalelser i Slutningsprotokollen angaaende
de med de danske Delegerede førte Forhandlinger om
Østgrønland. Og da man næppe hidtil i Danmark har været helt klar
over disse interessante Udtalelsers Rækkevidde, skal jeg dvæle
lidt nærmere ved dem.

Den norske Delegation udtaler her først, at den under
Forhandlingerne har »fastholdt, at den Koloni, som fra Norge blev
grunnlagt på Grønland i 1721, aldri har kunnet omfatte større
område enn det, som virkelig var inndratt under regjeringens
administration, og at derfor alle de deler av Grønland, som ikke
på denne måte var okkuperet, har ligget som et
ingenmannsland.«

Det er Delegationens første og principale Standpunkt, Okku-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0014.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free