Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Okkupation i Østgrønland, og hvad der ligger bag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
pationsstandpunktet. Her afvises ethvert historisk Krav paa
Grønland bygget paa den gamle Retstilstand før den ny Kolonisation
i 1721, der formentlig skal være sket fra og for Norge. Her
afvises derfor ogsaa ethvert Krav paa Østgrønland bygget paa, at
Grønland som Helhed og altsaa ikke blot Vestgrønland, men
ogsaa Østgrønland, altid har været anerkendt som tilhørende
den norske og senere den dansk-norske Konge. Og kun det rene
Okkupationsstandpunkt — Suverænitetens Afhængighed af
faktisk Besiddelsestagelse — anerkendes med Hensyn til
Østgrønland. Det er det Standpunkt, der stadig er den norske Regerings
officielle Standpunkt, og ud fra hvilket den antageligt vil
procedere i Haag.
Men derefter rykker den norske Delegation frem med et helt
andet Standpunkt. Den fortsætter nemlig lidt længere nede i
Slutningsprotokollen: »Delegationen har sterkt fremholdt, at
såfremt det område, som efter norsk opfatning er terra nullius,
skulde bli lagt under nogen stats overhøihet, så måtte det —
dels under hensyn til at de grønlandske kolonier fra gammel tid
og helt til 1814 lå som en del av Norges rike’), dels i kraft av
den tiltagende norske næringsvirksomhet, særlig i de
østgrønlandske farvann — være det prinsipielt riktige, at Østgrønland
blev erklæret for norsk land.«
Det er Delegationens andet Standpunkt, dens subsidiære
Standpunkt, som vi vil kalde det historiske Standpunkt — thi
at der ogsaa slaas paa en tiltagende norsk Næringsvirksomhed
særlig i de østgrønlandske Farvande, har jo mindre at sige,
eftersom der dog forsigtigt kun tales om en »tiltagende«
Næringsvirksomhed, og eftersom et blot Fiskeri i et Farvand naturligvis
ikke skaber nogen Ret over selve Kystlandet. Men, som man ser,
dette andet Standpunkt, det historiske, kommer fuldstændigt i
Strid med det første, Okkupationsstandpunktet. Nu lægges der
Vægt paa den rent historiske Kendsgerning, at »de grønlandske
Kolonier«, der lige til 1814 kun fandtes i Vestgrønland, fra
gammel Tid — altsaa længe før 1721 — og formentlig lige til 1814
laa som en Del af Norges Rige, og derpaa bygges der en Ret for
Norge, ogsaa over Østgrønland, skønt ingen Del af Østgrønland
nogensinde før 1814 var »okkuperet« som Koloni i den Forstand,
1) Udhævet her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
