Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Okkupation i Østgrønland, og hvad der ligger bag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
fra de Jagtmarker, der i Aarhundreder ubestridt havde været
deres alene. .
De norske Fangstmænd havde altsaa ved Aftalen af 1924
foreløbigt for tyve Aar, men med Udsigt til ubegrænset
Forlængelse, saalænge Norge blot ikke igen vilde rejse
Suverænitetstvisten, faaet al den Sikring for deres truede Næringsinteresser,
som de vel kunde ønske — og mere til.
Hvad kunde da Norge saa egentlig forlange mere, hvis det
kun gjaldt om at værne norske Fangstmænds økonomiske
Interesser i Østgrønland? Og hvorledes da forklare, at den norske
Delegation i 1924 alligevel ikke blot bestred Danmarks
Suverænitet over Østgrønland ud fra Okkupationsteorien, men ogsaa
paakaldte Norges gamle historiske Ret til hele Grønland, ja
endog slog paa den mod Norge formentlig begaaede Uret i 1814,
hvorved Norge blev berøvet samtlige sine gamle Skatlande? Thi
hvad havde Begivenhederne i 1814 og Norges tabte gamle
Skatlande med de ny norske Fangstinteresser i Østgrønland at gøre?
Den eneste Forklaring er, at alle disse forskellige mere og
mindre vidtrækkende Krav gjorde sig gældende indenfor den
norske officielle Delegation, og at Delegationens Erklæring derfor
ufrivilligt maatte give Udtryk for, at der bag den norske
Regerings oprindelige officielle Krav, som mån i 1924 faktisk var
naaet til Forstaaelse om, laa ganske andre og langt
videregaaende norske Krav, som man forbeholdt sig lidt efter lidt at føre
i Marken.
At der laa saadanne videregaaende Krav bag, fremgik da
ogsaa af Stortingets Forhandlinger om Østgrønlandstraktaten,
skønt den mindste Del af disse Forhandlinger i 1924 foregik for
aabent Tæppe i offentlige Møder. Thi ikke blot gav alle de paa
det offentlige Møde faldne Udtalelser, som Dr. Smedal i »Opgjør
og forståelse med Danmark«, S. 99, udtaler det, »direkte eller
indirekte udtrykk for, at man ikke stod ved avslutningen av
en sak, men i virkeligheten ved begynnelsen av en sak,« men
en af Talerne, der anbefalede Traktaten, udtalte udtrykkeligt:
» Vort Maal maa være at vinde vore gamle Rettigheder paa
Grønland tilbage,« og saa vidt han forstod, rokkede Overenskomsten
ikke ved dette principielle norske Syn.
Men endnu tydeligere kommer disse yderliggaaende norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
