Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Okkupation i Østgrønland, og hvad der ligger bag den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
cielt den danske Kundgørelse af 1921, hvorved
Handelsmonopolet og Forbudet mod Adgang til Landet udstraktes til hele
Grønland. Og det, den norske Regering fra først af anførte som
Grund til sin Protest, var, jfr. Udenrigsminister Ræstads Note af
2. November 1921, alene Bekymringen for, at Monopolets
Udvidelse skulde føre til »Fortrængsel af den Næringsvirksomhed,
særlig Fangst og Fiskeri, som Nordmænd hidtil ubestridt har
udøvet i de paagældende Dele af Grønland og grønlandske
Farvande.«
Nu skal jeg ikke hævde, at det var et helt vel overvejet
Skridt fra dansk Side i 1921 at udstrække Monopolet saa langt
mod Nord paa Østkysten, hvor ingen Eskimoer boede, og hvor
Adgangen til Landet i og for sig var vanskelig nok. Og man kan
forsaavidt ikke undre sig over, at dette Skridt maatte kalde den
norske Regering frem til Protest for at værne truede norske
økonomiske Interesser i disse nordligste Egne — selvom det vilde
have været et lovligt drastisk Skridt, om Norge, hvad det heller
ikke gjorde, men hvad Prof. Skeie mener, det burde have gjort,
havde besvaret denne Kundgørelse om »avstængning« med en
Okkupation i Østgrønland. Ikke at tale om, at en saadan
Okkupation allerede i 1921, hvad Prof. Skeie vist maa have overset,
vilde have været noget vanskelig at iværksætte, idet der dengang
kun var overvintrende danske Fangstmænd i Østgrønland, men
endnu ikke sad én eneste Nordmand i hele Østgrønland! —
Radiostationen i Myggebugten oprettedes jo først Aaret efter.
Men i 1924 var der jo opnaaet Enighed i alt Fald om
Betryggelsen af de norske Fangstinteresser i Østgrønland, selvom
der ellers ikke var opnaaet Enighed om andet. De danske
Delegerede var gaaet med til at aabne Adgang for Nordmænd ikke
blot til de Dele af Østgrønland, hvor de hidtil nu og da havde
drevet Fangstvirksomhed og enkelte Gange overvintret i Land,
men ogsaa til saa godt som hele Kysten Syd for Scoresbysund,
hvor, som af selve Fridtjof Nansen udtalt, Nordmændene ikke
kunde rejse mindste naturlige Krav, da de tidligere knapt nok
havde været i Land der. Og de norske Fangstmænd havde
derved ikke blot faaet al Beskyttelse mod selv at blive fortrængte,
men de havde derved endog faaet Mulighed for til Gengæld selv
at kunne fortrænge de fattige Eskimoer omkring Angmagsalik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
