Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Agitation imod Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
verdenskrigen.« Klagen, som støtter sig paa Danmarks »Svig« og
»Underslag« i 1814, gaar, som allerede nævnt, ud paa Omgørelse
af det i 1814—21 med den svensk-norske Regerings og med selve
det norske Stortings Tilslutning og Anerkendelse skete, saaledes,
- at Island, Færøerne og Grønland eller i hvert Fald de to sidste
Lande eventuelt tilbagegives Norge. Som ogsaa allerede anført
vil han dog ikke have denne Klage paadømt ved
Haagerdomstolen, som han anser for inkompetent dertil, men ved en særlig
oprettet Voldgiftsdomstol.
Nu vil man maaske fra dansk Side mene, at dette Prof. Skeies
Forslag ikke bør tages alvorligt, selvom en ligesindet som Prof.
Marstrander i Aanden ser, at det vil vinde Tusinder og atter
Tusinder Landsmænds og tilsidst alle nationalt vaagne
Nordmænds Tilslutning. Og man vil maaske endog mene, at det kun
kan skade Norge, men ikke Danmark, at en norsk juridisk
Professor, der endog er udnævnt til en af den norske Regerings
Sagkyndige under Processen i Haag, midt under denne Proces urbi
et orbi lader forstaa, at det er ikke Haagerdomstolens Kendelse,
der bliver afgørende, men, at det, Norge virkelig kræver, er
Krav, som Haagerdomstolen slet ikke er kompetent til at
paakende, og som angaar ikke blot Spørgsmaalet om Okkupation
af formentligt Ingenmandsland i Østgrønland, men som angaar
Norges Ret til hele Grønland og til Færøerne.
Imidlertid, Sagen er ikke afgjort dermed. Det, at saadanne
yderligtgaaende norske Krav ikke blot lige fra 1921 har gjort sig
gældende og tydeligt laa bag selve Forhandlingerne om
Østgrønlandstraktaten af 1924, men at de ovenikøbet midt under
Processen i Haag føres frem fra ret autoritativ norsk Side, kan
ikke andet end vække den største Betænkelighed. Thi vel udtalte
den daværende norske Statsminister Kolstad paa Mødet i Hamar
6. Sept. 1931, angaaende Domsafgøreisen i Haag: »Vi —
Danmark og Norge — afventer Resultatet og bøjer os for det.« Og
ingen i Danmark tvivler om, at disse den norske Statsministers
Ord var ærligt og oprigtigt mente. Men fuld Garanti giver disse
Ord ved Festen i Hamar alligevel ikke. Utvivlsomt var ogsaa den
norske Udenrigsminister Jhlens Ord ærligt og oprigtigt mente, da
han efter moden Overvejelse paa den norske Regerings Vegne
udtalte, at den danske Regerings Planer i Grønland ikke skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
