Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Agitation imod Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
møde Vanskeligheder fra norsk Side. Og utvivlsomt var det ogsaa
ærligt og oprigtigt ment, da Udenrigsminister Braadland efter
Devolds »Okkupation« overfor den danske Gesandt i Oslo
erklærede, at den norske Regering betragtede det af Hr. Devold
foretagne Skridt som en helt privat Handling uden Indflydelse paa
den norske Regerings Politik. Det har altsaa tidligere
tilstrækkeligt vist sig, at officielle norske Regeringsudtalelser, hvor
oprigtigt mente de end er, i et nationalt saa opagiteret Spørgsmaal
som Grønlandssagen, ikke afgiver nogen Garanti for, at de ikke
inden kortere eller længere Tid helt desavoueres af en mægtigt
opbrusende Folkestemning.
Der faldt paa Mødet i Hamar fra Statsminister Kolstads Mund
nogle andre Udtalelser, der paa Grund af deres Finhed og
Dybsindighed vakte fortjent Opmærksomhed. Han udtalte her —
efter Referatet i »Berlingske Tidende« —, at det var ikke blot
den norske Expansionstrang, som skabte det, der i Øjeblikket
skiller mellem Danskere og Nordmænd, men »medvirkende til
det skillende er noget inde i Historien. Komplekser tales der saa
ofte om i vore Dage. Fortrængte Komplekser. Det skal være
noget, som har lagret sig op inde i det enkelte Menneskes Sind.
Det har noget med Erindringslivet at gøre. Er det rigtigt, kan
der saa ikke ogsaa blive Komplekser inde i et Folks Selverindring,
for at bruge det skønneste Udtryk, en nordisk Historiker har
brugt om Historien? De gamle norske Udbygder gled fra norske
Omraader, men Mindet om dem levede, dels i Bevidstheden, dels
i Underbevidstheden, til det trængte sig frem og sammen med
Tingene i Dag nødvendiggør et Opgør.«
Smukkere og mere træffende kan Sagens virkelige Kærne
ikke fremstilles. Det norske Folk er efter den norske
Statsminister ved at blive syg i Sjælen af at fortabe sig i Drømmerier om
det tabte norrøne Rige og i smertelig Erindring om en i en
længst forsvunden Fortid Norge formentlig overgaaet Uret. som
dog ikke mere staar til at ændre. Og de foran anførte Udtryk af
hysterisk Indignation i Idar Handagards og Skeies Skrifter om
»Tyveriet« og »Ranet« og »Svigen« og »Underslaget« i 1814,
vidner jo da heller ikke om nogen helt sund Folkesjæl.
Nu mente Statsminister Kolstad i Hamar vel, at en Afgørelse
i Haag, lige meget, hvilket Udfald den vilde faa, vilde virke læ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
