Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Agitation imod Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
Ofte bliver Følgen derfor den, at der ikke kommer Ro i
Forholdet mellem to Stater, før en uretfærdig Afgørelse er blevet
omgjort. Dette var delvis Tilfældet, da Danmark i 1864 maatte
opgive Hertugdømmerne, og derfor fik Danmark efter
Verdenskrigen Nordslesvig tilbage. Men efter hans Mening var den Uret,
som overgik Danmark i 1864, langt fra saa grov som Uretten
mod Norge i 1814—21, og han henviser til, at det faktisk er
Begivenhederne i 1814 til 1821, som kaster deres Skygge over
Forholdet mellem Danmark og Norge. Dette viser efter hans
Mening, at Følelsen af Uretten fremdeles er levende, og at det
derfor ikke kan være for sent at bøde paa Uretten.
Det fremgaar heraf, at skønt Dr. Smedal dømmer mere roligt
end Prof. Skeie, saa har dog ogsaa han sit »Kompleks«, nemlig
i Forestillingen om den ved Kielerfreden af 1814 begaaede store
Uret mod Norge. Og at en Domstolsafgørelse i Haag, der
maaske slet ikke rører ved dette Hovedpunkt, skulde befri ham for
dette Kompleks, synes desværre ikke særlig sandsynligt.
Det er derfor ikke saa helt sikkert, at det vil gaa, som
Statsminister Kolstad ventede, at Haagerdomstolens Afgørelse, hvilket
Udfald den end faar, overfor Norge vil virke som en »national
Psykoanalyse«, der jager alle de fortrængte historiske
»Komplekser« paa Porten. Og hvis det ikke sker, saa vil vi maaske
være næsten lige vidt trods Dommen.
Det er derfor en uomgængelig Nødvendighed ved Siden af
Proceduren i Haag at gaa ind paa selve de historiske Komplekser
og ved endnu en Gang at søge til Bunds i disse indviklede gamle
historiske og statsretlige Forhold, som Statsminister Kolstad
erkendte er det, der sammen med det norske Folks
Expansionstrang den Dag i Dag dybest inde skiller det norske og det
danske Folk, at forsøge at naa til fuld Forstaaelse med Norge. Jeg
skal vel vidende om Opgavens Vanskelighed søge at gøre dette
gennem en kort, men saglig og ædruelig Fremstilling af
samtlige de tre omstridte tidligere norske Bilande, Grønlands, Islands
og Færøernes, Stilling til Norge og Danmark før og efter 1814.
Thi kun ved at fremstille alle disse tre Landes Udvikling i
indbyrdes Sammenhæng, vil man faa fuld Klarhed over, hvad der
skete i 1814. Og jeg vil da i det følgende søge at paavise,
hvorledes det, der skete i 1814, ud fra en saadan Betragtning lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
