Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning - Den norske Agitation imod Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
gende og befriende i Norge. »Vi bliver,« udtalte han, »efter Haag
lige saa frie overfor Danskerne, som vi efter 1905 har været frie
overfor Svenskerne. Vi bliver det, fordi vi ved det fredelige
Opgør i Haag bliver befriet for Komplekset. Haag-Processen
bliver — for fremdeles at bibeholde Tidens allernyeste aktuelle
Udtryksmaade — Historiens første Tilfælde af national
Psykoanalyse, ligesom det, som skete i 1905, altsaa var Historiens
første ublodige Revolution.«
Man kan kun i høj Grad ønske, at Statsminister Kolstad maa
faa Ret. Men er det sikkert, at han faar det? Ser vi paa Prof. juris
Skeies Bog, der er udkommet efter, at Retstvisten mellem
Danmark og Norge var gaaet til Haag, er der ikke det mindste, der
tyder paa, at Prof. Skeie vil blive befriet for sit »Kompleks:«,
selv hvis Norge skulde vinde Sagen, og endnu mindre, hvis
Norge taber den, thi saa er der jo efter ham tilbage de norske
Krav, som Haagerdomstolen slet ikke er kompetent til at
paakende, og som rækker langt videre end de af Norges ansvarlige
Regering i Øjeblikket officielt fremførte. Og det er ikke blot
Prof. Marstrander og »Tidens Tegn«, der hylder samme
Opfattelse, men selv i Dr. Smedals i Formen mere roligt holdte Skrift:
»Opgjør og forståelse med Danmark« af 1928 kommer det
samme frem.
Dr. Smedal ser vel ganske anderledes roligt og
kritisk-historisk paa Begivenhederne i 1814 end d’Hrr. Handagard og Skeie.
Han anerkender S. 49, at det norske Storting selv i 1821 ved
at udtale, at alle gensidige Fordringer i Anledning af Foreningen
mellem Danmark og Norge »skulle være og blive aldeles op- og
afgjorte,« frafaldt ethvert Krav paa Grønland, Island og
Færøerne. Og vel føjer han til, at Opgivelsen var aftvunget og, at i
Civilretten en Erklæring som aftvinges, er ugyldig. Men derefter
fortsætter han: »I folkeretten er det ikke slik. Tvang, som
utøves mot en stat, er ikke ugyldighetsgrunn, ellers måtte alle
fredstraktater være ugyldige, for de er jo blitt til ved tvang.«
Alligevel havner Dr. Smedal praktisk talt i samme Resultat
som Prof. Skeie. Han gør nemlig gældende, at Historien viser,
at Folkene ikke altid bøjer sig for Folkerettens formelle
Betragtningsmaade, men reagerer mod en Afstaaelse, som er materielt
urigtig, og derved krænker deres Rets- og Retfærdighedsfølelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
