- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
32

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - I. Grønlands, Islands og Færøernes Bebyggelse og Stilling som Fristater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FØRSTE AFSNIT

GRØNLANDS, ISLANDS OG FÆRØERNES STILLING
INDTIL 1814

1I. Grønlands, Islands og Færøernes Bebyggelse og Stilling
som Fristater.

Færøerne og Island koloniseredes omtrent paa samme Tid —
Island fra c. 870, Færøerne tildels allerede tidligere — og
hovedsageligt af Nordmænd eller Mænd af norsk Afstamning. Men
Landnamsmændene var mest Mænd, der for at undgaa Harald
Haarfagers Enevælde eller af Eventyrlyst søgte sig et Fristed
udenfor Norge, og begge Lande blev derfor til at begynde med
ikke norske Kolonier i retlig Forstand, d. v. s. under Norge
lydende Udlande, men uafhængige Fristater. Paa Færøerne varede
Fristatstiden dog forholdsvis kort, idet de allerede under Kong
Magnus den Gode 1035 maatte underkaste sig Norge og derefter
regnedes med blandt de norske Skatlande.

Island derimod var en uafhængig Fristat i henimod 400 Aar
og oplevede i den Tid sin sagnrigeste Blomstringstid, som har sat
sig de dybeste Spor i hele Islands senere Udvikling. Omend Norge
som Kolonisternes Moderland var det Land, hvormed Islænderne
stadig stod i den intimeste handelsmæssige og aandelige
Forbindelse, vidste de dog under hele Fristatstiden at afvise de norske
Kongers Forsøg paa at underlægge sig Landet. Island havde helt
ud sin egen statslige Styrelse og sin egen meget selvstændige
islandske Lovgivning. Og efter islandsk Lov (Graagaasen)
regnedes Nordmænd ikke for islandske Statsborgere, men de nød kun
paa visse Punkter, saasom med Hensyn til at tage Arv og
forfølge Manddrab, samme Fortrinsstilling som andre »udenlandske
Mænd, danske, svenske eller norske, fra de tre Kongers Magt-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free