Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - I. Grønlands, Islands og Færøernes Bebyggelse og Stilling som Fristater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
omraade, hvor vor Tunge« — eller »dansk Tunge« —
»hersker«). Nordmænd var altsaa paa Island kun ligestillede med
danske og svenske Mænd, og vel gjaldt enhver Nordmand, der
var fast bosat paa Island som Islænder, selvom han ikke var født
dér, men dette gjaldt ogsaa om enhver anden, der, omend han
var født udenfor Island, i sin Barndom havde lært det
danskislandske Sprog’); det gjaldt altsaa ogsaa om Danske og Svenskere.
Dette sidste har særlig Interesse, naar vi derefter kommer til
Koloniseringen eller Bebyggelsen af Grønland. Denne fandt først
Sted fra 985, altsaa over 100 Aar efter Islands første Bebyggelse,
og den udgik ikke fra Norge men fra Island, der altsaa dengang
var en uafhængig Fristat. Som bekendt blev Stødet til
Bebyggelsen givet af Erik den Røde, der med en hel lille Flaade af Skibe
dristigt sejlede over det ukendte Polarhav til det ukendte
Grønland.
Der er blevet stridt meget om, hvorvidt Erik den Røde var
Nordmand eller Islænder. Nordmændene vil som Regel hævde
det første, fordi han var født i Norge og først paa Grund af en
ham og hans Fader overgaaet Fredløshedsdom udvandrede til
Island. Nordmændene har derfor demonstrativt kaldt den af den
norske Regering i 1931 okkuperede Kyststrækning i Østgrønland
for »Eirik Raudes land«, uagtet Erik den Røde selv aldrig satte
sin Fod dér. Og Fru Ella Anker vil endog, som anført, alene paa
Erik den Rødes Navn bygge Norges Ret til hele Grønland, altsaa
baade til Østgrønland og til Vestgrønland’). Ogsaa Prof. Skeie
hævder naturligvis (S. 27), at Erik den Røde var en Nordmand.
Da Erik den Røde imidlertid paa den ene Side var dømt fredløs
fra Norge og altsaa under Trusel om Dødsstraf ikke maatte være
iì Norge, og da han paa den anden Side ved fast Bosættelse paa
Island efter islandsk Lov var blevet islandsk Statsborger — han
var ganske vist paa Grund af Drab ogsaa blevet dømt fredløs
paa Island, men kun for tre Aar, hvilke tre Aars Udlændighed
1) Se herom nærmere min udførlige Anmeldelse af Jon Duasons Skrift:
»Grønlands statsretlige Stilling i Middelalderen« i Tidskrift for Retsvidenskap,
1929, S. 149 flg.
?) Vilhjalmur Finsen, Den islandske Retshistorie (utrykt), S. 673.
3) Se foran S. 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
