Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - II. Underkastelsen under Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
sendinge til Grønland for at søge at formaa Grønlænderne til at
betale Skat.
Hvilke Overtalelsesmidler, de har anvendt, meldes der intet
om. Men det maa ikke glemmes, at Norges Konge havde en meget
stor Trumf i Baghaanden saavel overfor Island som endnu mere
overfor Grønland: han kunde true med at nedlægge Farbann,
d. v. s. Forbud mod al Sejlads til og fra Norge og derved afskære
den Forbindelse med Norge som disse Lande ikke kunde
undvære. Denne Trusel havde Norge faktisk gjort Alvor af overfor
Island i 1219 og derved tvunget det engang som Købmandsfolk
blomstrende Island til at neje sig for de overmodige norske
Købmænd, hvis Handel, som af Alexander Bugge udtalt, efterhaanden
ødelagde Island som senere Hanseaternes Norge”). Men iøvrigt
havde Grønlænderne selv al Grund til at ville staa sig godt med
Norges Konge. Thi deres egen Skibsfart var gaaet saa stærkt
tilbage, at allerede i 1189 kom der, efter hvad de islandske Annaler
meddeler, til Norge fra Grønland et Skib, hvori der kun var
Nagler af Træ, og hvor Plankerne var bundet sammen med Sener.
Hvorom alting er, da Kongens Udsendinge fire Aar efter, i
1261, vendte tilbage til Norge, var Grønlændernes Underkastelse
under Norges Konge opnaaet — et Skridt, der efter Finnur
Jonssons Dom skulde blive skæbnesvangert for Nordkolonisationen i
Grønland’).
Med Hensyn til Island vèd vi, at Kongen ved Underkastelsen
til Gengæld for Skatten gav sine ny Undersaatter visse Løfter, thi
her er en Afskrift af den gamle Overenskomst — Gamli Sattmali
— mellem Kongen og Bønderne fra Nord- og Sydlandet, der i
1262 tilsvor Kongen evig Skat, endnu bevaret. Af disse Kongens
Løfter er ved Siden af Løftet om at lade Islænderne faa Fred
og islandske Love, Løftet angaaende Besejlingen af Island det
vigtigste, idet Kongen lover, at der hvert Aar skal gaa sex Skibe
fra Norge til Island. Det er Begyndelsen til det kgl.
Handelsmonopol, som senere i mange Henseende skulde blive saa trykkende
for Landet. Ogsaa overfor Grønlænderne og Færingerne har
Kongen sikkert afgivet lignende Løfter, i hvert Fald angaaende en
vis regelmæssig Besejling. Med Hensyn til Færøerne vèd vi dette
18) A, Bugge i »Norges Historie«, II», S. 283.
19) »Greenland«, II, S. 346.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
