Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - II. Underkastelsen under Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
` Konges mildest talt rænkefulde og lidet nøje regnende
imperialistiske Politik overfor Island. Det er vel kun forstaaeligt, at
islandske Historikere undertiden kan bruge stærke Udtryk herom,
som naar Jón Sigurdsson taler om »de trædske Midler«, som Kong
Haakon Haakonsson anvendte). Men imperialistisk Politik har
været saaledes til alle Tider. Kong Haakon saa’ og maatte
naturligvis som Norges Konge se først og fremmest paa Norges Tarv
og sin egen Hæder. Men naar man nu til Dags Gang paa Gang
maa høre stærke Udtryk af Indignation og Forargelse over, at
den danske Kong Frederik VI i 1814 ikke ønskede at afstaa mere
af sit Arvemonarki end nødvendigt til Sverige, og naar bl. a.
Prof. Skeie stempler denne den danske Konges Adfærd som
»svik« og »underslag« m. m., saa maa man have Lov til at betegne
disse Udtryk som lidt farlige Ord i Betragtning af den ikke helt
uangribelige Maade, hvorpaa det største af alle de gamle norske
»Skatlande« i sin Tid blev bragt ind under Norge, og hvorom en
af Norges egne nyere Historikere, Alex. Bugge, har fældet
følgende Dom: »Saaledes havde da Islændingerne givet sig under
Norges Konge i Navnet frivillig, men i Virkeligheden tvunget af
Forholdene og efter en lang Udvikling, hvori Norges Konge ikke
spillede den hæderligste Rolle«*).
Om Grønlands Underkastelse under Norge vèd man langt
mindre Besked. Det fremgaar dog af enkelte Beretninger, saaledes
af Heimskringlas Fortælling om, at Olaf den Hellige »sendte
Budskaber og skaffede sig mange Venner paa Island og Grønland og
ligeledes paa Færøerne«, at de norske Konger allerede tidligt
havde deres Garn ude ogsaa efter Grønland. Men først under
Haakon Haakonsson naaedes Maalet dér ligesom paa Island. I
1247 sendte Kongen, som det berettes i Haakonarsaga efter
Kardinal Vilhelm af Sabinas Raad, et Budskab samtidigt til Grønland
og til Island, hvori det udtaltes, at det Folk, som boede der, skulde
tjene Kong Haakon, »thi« føjedes det til, »det var usømmeligt,
at dette Land ikke adlød en Konge ligesom alle andre Lande i
Verden«. Dette Brev fra Kongen fik Grønlands Biskop Olaf med
sig til Grønland. Og endelig i 1257 sendte Kongen særlige Ud-
18) Jon Sigurdsson: Om Islands statsretlige Forhold, 1855, S, 7.
17) Alex. Bugge: »Norges Historie«, II., S. 289.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
