Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - V. Om Skylden for Grønlands-Koloniens Undergang ca. 1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
V. Om Skylden for Grønlands-Koloniens Undergang ca. 1500.
Hvad der var den direkte Aarsag til den gamle
Nordbokolonisations Undergang, om det var Overfald fra Skrællingernes Side,
saaledes som det efter de histöòriske Kilder allerede i den rent
norske Tid var Tilfældet for Vesterbygdens Vedkommende, eller
det var Sygdom eller Sult eller Blanding med Eskimoerne, der
gjorde det af med den sidste Bygd, skal ikke her undersøges. Men
den indirekte Aarsag dertil var utvivlsomt Besejlingens Ophør,
Afbrydelsen af Forbindelsen med den øvrige Verden. Hvem var
Skyld deri?
Heller ikke dette rent historiske Spørgsmaal skulde jeg
naturligvis have rejst, hvis det ikke atter og atter var blevet hævdet
fra norsk Side som en Anklage mod Danmark, endog mod det
nulevende Danmark, at det er de danske Kongers Skyld, der siden
Kong Olufs Tid var Konger ogsaa i Norge. Heri maa altsaa ligge,
at var ikke den for Norge ulyksalige Forening med Danmark
kommet i Stand, var Forbindelsen med Grønland aldrig blevet
afbrudt.
Desværre er selve Grønlands Apostel, Hans Egede, en af dem,
der med mest Eftertryk har rejst denne Anklage mod Danmark.
I det udførlige Forslag til den grønlandske Mission, som han
indleverede til det kgl. Missionskollegium 1719, hedder det nemlig
bl. a.: »Saa give og vore Annaler tilkiende at Indbyggerne udi
Grønland har været oplyste udi den christelige Troe og med
Biskoper og Lærere forsynede indtil Dronning Margrethes Tid,
da Seyglatzen derhen formedelst nogle Skibes Forulykkelse aftog,
saavelsom at Dronningen af idelige Krige med Sverig blev
forhindret at giøre Anstalter til Landets Beseyling efter at Norge var
kommet i hendes Herredømme. Efter hendes Død blev og
Kongerne i Danmark ved Krig og andet forhindrede derfra saa
Grønland kom jo mere og mere udi Forglemmelse«”).
Det maa dog siges til Hans Egedes Undskyldning, at han ikke
selv har fundet paa denne Legende. Blandt sine Kilder angiver
han den danske kgl. Historiograf Lyskanders for sin
Upaalidelighed berømte rimede grønlandske Cronica af 1608, hvori Frede-
33) Hans Egede: »Omstændelig og udførlig Relation«, 1738, S. 15, jfr.
saaledes ogsaa Egede, Grønlands Perlustration, 1741, S. 6.
4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
