Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - IV. Skatlandenes Stilling indtil det norske Rigsraads Afskaffelse 1537
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Rigsraader hos sig i Danmark. Alligevel fremgaar det af de os
overleverede Kilder, at Unionskongerne ogsaa hvad Styrelsen af
de norske Skatlande angaar, jævnligt i vigtigere Tilfælde
handlede under Medvirkning af norske Myndigheder, enten naar
Kongen opholdt sig i Norge, eller saaledes, at Kongen afgjorde Sagen
sammen med norske Rigsraader, som var kaldt til Danmark.
Dertil kom endelig, at i kongeløse Tidsrum, naar Kongen var død,
og indtil den ny Norgeskonge retmæssigt havde besteget Norges
Trone, var det det norske Rigsraad alene, der styrede Norges
Rige saavelsom dets Skatlande.
Dette ser vi tydeligt med Hensyn til det anseeligste norske
Skatland Island. Snart ser vi her Unionskongen udnævne dèn
øverste Befalingsmand paa Island, afsige Domme i islandske
Appelsager og udgive Forordninger og Love for Island som norsk
Konge med sit norske Rigsraads Raad. Snart ser vi det norske
Rigsraad i Kongens Fraværelse fra Norge selv afsige Dom i
islandske Appelsager i Kongens Navn. Og endelig ser vi, hvorledes
i kongeløse Tidsrum, f. Ex. under Grevefejden, det norske
Rigsraad helt overtager den øverste Styrelse af Island paa det norske
Riges og den norske Krones Vegne”).
Med Hensyn til Grønland ser vi derimod ikke stort dertil,
fordi Forbindelsen med dette fjerne Land allerede i den rent
norske Tid var blevet stedse sjældnere og vanskeligere, saa at
Sejladsen til og fra Grønland lidt efter lidt helt hører op. Dermed
var Nordbokolonisationens Skæbne paa Grønland beseglet.
Afskaarne fra Forbindelsen med Island og Norge og glemte af den
øvrige Verden dør Nordbokolonisterne ud eller omkommer i
Kampen med Eskimoerne. Allerede i den sidste Halvdel af det 14.
Aarhundrede — altsaa allerede i den rent norske Tid — bukkede
Vesterbygden under for Eskimoernes Angreb, og Ivar Baardsen,
der var Forstander paa Bispegaarden i Gardar og var i Grønland
fra 1341 til c. 1364, fandt, da han vilde komme til Undsætning
fra Østerbygden, kun halvvilde Kreaturer og Faar, men ingen
Mennesker. Omkring c. 1500 antages ogsaa Østerbygden at være
bukket under. Og Tavsheden lægger sig nu for et Par
Aarhundreder over Grønland.
42) Se herom nærmere mif Skrift: »Det norske og danske Rigsraads
Stilling til Island«, 1911.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
