Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - V. Om Skylden for Grønlands-Koloniens Undergang ca. 1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583
ske Rigsraader det ikke, maatte de bære deres Ansvar derfor
sammen med Kongerne. Thi naturligvis var det det norske
Rigsraads baade Ret og Pligt sammen med Kongen at deltage i
Styrelsen af de norske Skatlande som i de andre Norges Riges
Anliggender.
Og vi ser da ogsaa virkelig, skønt Kilderne er meget knappe
fra denne Tid, og skønt Margrethe og Erik af Pommern var
meget selvraadige Regenter, det norske Rigsraad jævnligt fremtræde
som medvirkende ved Styrelsen af de norske Skatlande i hele
Tidsrummet fra 1380 og til 1500, da Grønlands-Kolonisationen
menes at være uddød.
Saaledes ser vi paa Kong Olufs Tid Norges Drost Øgmund
Finsen, der styrede Norge under Kongens Fraværelse i Danmark,
i 1387, utvivlsomt i Samraad med det norske Rigsraad, udnævne
saavel Islands Statholder (Hirdstjori) som en af Lovmændene paa
Island’). Og i de to Retterbøder fra Kong Olufs Tid af 27. Okt.
1382 og 26. August 1383 om Islandsfarernes Told, hvor der gives
Bestemmelser om Handelen paa Skatlandene, siges det
udtrykkeligt, at de er udstedte med Raad og Samtykke af Norges Drost
og det norske Rigsraad”), og det vil i Virkeligheden sige, at de
er givne af Norges Drost og Norges Rigsraad paa egen Haand i
den umyndige Kong Olufs Navn. Under Erik af Pommern har vi
en Forordning-af 7. Maj 1425, givet i Aggershus, hvori Forbudet
mod tyske og andre udenlandske Mænds Handel paa »Helgeland,
Finnmarken, Island og andre vore Skatlande« paany indskærpes.
At ogsaa dette Lovbud er givet med det norske Rigsraads Raad,
fremgaar udtrykkeligt af Indledningen: »For oss oc Raad vort er
komit«‘’). Men i Virkeligheden er dette Kongebud ligeledes, som
af Taranger udtalt’), givet af det norske Rigsraad paa egen
Haand i Kongens Navn, da Kong Erik paa den Tid endnu ikke
var kommet hjem fra sin store Udenlandsrejse fra 1423—-25°*).
Endvidere kan nævnes Kristiern I’s lange Retterbod til Island af
47) Islenzkir annálar, S. 338.
48) Norges gamle Love, III, S. 215 og 217.
49) Grønl. hist. Mind., III, S. 159.
50) Taranger i »Norges Historie«, III », I, S. 268.
51) Kong Erik kom nemlig først hjem til Danmark d. 24. Maj 1425, se
Kr. Erslev, Erik af Pommern, 1901, S. 108.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>