Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - V. Om Skylden for Grønlands-Koloniens Undergang ca. 1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
1450, hvori det hedder: »Derfor have Wii med Raad og Samtykke
voris elskelige Raads af Norge, som her var hos Oss« o. s. v.”).
Endelig ser vi i Kong Hans’ Lensbrev til Didrik Pining af 1483,
at det norske Rigsraad undertiden er hørt af Kongen angaaende
Forlening med Skatlandene, idet Kongen her udtaler, at »sidst Vi
vare udi Vort Rige Norge, vare vi saaledes overenskomne med
Vort elskelige Raad samme Steds, at Thorlev Bjørnsson skulde
have kommet indi Danmark til Os og annammet Vort Land
Island af Os — —«*).
Og at det norske Rigsraad ogsaa selv har holdt paa sin Ret
til at blive hørt angaaende Skatlandene, ser vi tydeligt i en
Skrivelse af 12. Sept. 1481 til Raadet i Lybæk, hvori det norske
Rigsraad efter Kristiern I’s Død kræver Ophævelse af den Ret, Kongen
uden Rigsraadets Vidende havde tilstaaet Hamborgerne med
Hensyn til Handelen paa Island’). Og at den ny Konge her har
maattet love at rette sig efter sit norske Rigsraads Ønske, ser vi af
Kong Hans’ Haandfæstning til Danmark og Norge af 1. Febr.
1483, hvori Kongen lover Norges Rigsraad ikke at tilstede nogen
Købmænd af Hansestæderne at sejle paa Island og ikke at
indsætte dér nogen udenlandsk Høvedsmand’). Og yderligere maa
Kongen her love Raadet med det allerførste at søge at skaffe de
Lande, der i Kristiern I’s Tid var fragaaet Norge — d. v. s.
Orknøerne og Hetland — frit og kvit tilbage igen til Norges Krone”).
Det norske Rigsraad kendte altsaa meget vel baade sin Ret og
sin Skyldighed til at varetage saavel Norges som dets Skatlandes
Tarv og Interesse. Og naar det norske Rigsraad alligevel ikke ses
at have gjort noget for, at der kunde blive udsendt Skibe til
Hjælp for det nødstedte Grønland, saa var det i hvert Fald ikke
Danmarks Skyld. Thi Handelen med og Besejlingen af de norske
Skatlande, det var noget, som det norske Rigsraad og de norske
Købmænd i Bergen, der havde Eneret paa denne Sejlads, ikke
vilde taale, at nogen Uvedkommende blandede sig i.
Hermed forholder det sig saaledes, at Handelen saavel paa Is-
52) M. Ketilsson, Kgl. Forordninger til Island, I, S. 24.
53) M. Ketilsson, I, S. 71.
54) Diplomatarium Norvegicum, III, Nr. 431.
53) Geheimearchivets Aarsberetninger, II, S. 55.
56) Geheim. Aarsb., II, S. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
