Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - V. Om Skylden for Grønlands-Koloniens Undergang ca. 1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
dergang paa Vejen til eller fra Norge, og der kunde da gaa lang
Tid, inden en ny udrustedes. 1368 hedder det: »Biskoppen Herre
Alf kom til Grønland; da havde der ingen Biskop været i Landet
i hele 19 Aar«. Og ikke uden Forbindelse med denne den norske
Søfarts Tilbagegang var det utvivlsomt, at Vesterbygden paa
Grønland allerede bukkede under i den rent norske Tid.
Den norske Konges Løfte i 1262 til Islænderne om til
Gengæld for Skatten hvert Aar at lade sex Skibe komme til Island,
havde de norske Konger altsaa allerede længe ikke været i Stand
til at holde. Det var derfor med fuld Føje, at Islænderne allerede
i Haakon Magnussons Tid (1302) og ved Magnus Smeks
Regeringstiltrædelse (1319) besværede sig over den mangelfulde
Besejling, og at de senere i 1419 i deres Hyldingsbrev til Erik af
Pommern klagede over, at Kongens Løfte om de sex Skibe, der
aarligt skulde komme til Island, »i lange Tider« ikke var blevet
overholdt«‘*). Og endnu mere Grund havde de stakkels Grønlændere
til at klage over, at de ikke fik den Besejling fra Norge, som de
utvivlsomt havde bygget paa, da de i sin Tid underkastede sig Norge.
Men skønt de norske Købmænd i Bergen i mindre og mindre
Grad formaaede at holde Besejlingen af Skatlandene vedlige, saa
vogtede de dog skinsygt over, at ikke udenlandske Købmænd
kom med Forsyninger til Skatlandene til Skade for deres egen
Eneret. De faar derfor endnu under Erik af Pommern det
norske Rigsraad til i den Frd. af 7. Maj 1425, som vi har set er
udstedt af Rigsraadet selv i Kong Eriks Fraværelse paa Rejse‘),
paany at indskærpe det gamle Forbud mod tyske og andre
udenlandske Mænds Hande! paa »Island og andre vore Skatlande«.
Og i 1431 faar de Kong Erik til overfor den engelske Konge at
rejse Klage over, at de Engelske har sejlet »paa de forbudte Steder,
Island, Grønland, Færø, Hetland, Findmarken og har gjort de
Norske stor Skade‘)... Her mindes altsaa Grønland endnu fra norsk Side,
men rigtignok paa den Maade, at skønt paa den Tid den norske
Grønlandsfarer allerede har ophørt at gaa til Grønland — sidste
Gang de islandske Annaler melder om et Skib fra Grønland er
83) Jfr. Jon Adils, Den danske Monopolhandel, S. 8.
85) Se foran S. 53.
98) Grønl. hist. Mind., III, S. 162, jfr. Taranger i »Norges Històrie«,
III, 1. S. 268.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
