Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - V. Om Skylden for Grønlands-Koloniens Undergang ca. 1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
1411; Aaret efter kom der heller ikke engang noget Skib fra
Island til Norge — saa forbydes det dog udenlandske Købmænd
at besejle det nødstedte Land! Og ved den i 1432 afsluttede
Traktat med England, maa den engelske Konge da ogsaa love at
forbyde sine Undersaatter at sejle paa de norske Skatlande°’).
Den islandske Historiker Jon Adils, den dansk-islandske
Monopolhandels kyndige Historieskriver, har derfor fuldstændig
Ret, naar han udtaler, at skønt det gik slettere og slettere med
deres egen Handel, saa blev de norske Købmænd i Bergen dog
»stædigt ved med at klamre sig til deres Eneret, selv efter at
Handelen i Virkeligheden helt var gledet dem ud af Hænderne«*).
I hvilken Grad de kun tænkte paa deres egne Handelsinteresser
fremgaar klart af det ovenfor anførte Brev fra det norske
Rigsraad til Lübeck af 12. Sept. 1481, hvori Rigsraadet kræver
Ophævelse af den Ret, Kongen uden Raadets Vidende havde
tilstaaet Hamborgerne med Hensyn til Handelen paa Island. Thi
at det er norske Købmænd, der staar bag her, er aabenlyst, og
ligesaa tydeligt er det, at det er de Bergens-Købmænds Røst, der
lyder til os i et Brev af 1482, altsaa Aaret efter, hvori
»Norgesrige og dets Indbyggere« klager over, at »den Seylads, som er til
Island af udenrigske Mænd, er Norges Rige til stor Skade og
Forfang«%). Her ser man tillige, hvorledes man dengang ved
»Norges Rige« i snævrere Forstand alene forstod Norge selv —
thi Skatlandenes Velfærd tænkte man slet ikke paa! Ja, endnu
under Kristiern II og Frederik I krævede Nordmændene flere
Gange, at Udenrigsmænd skulde forbydes al Handel paa Island,
skønt, som Adils udtaler, »deres egen Armod var for stor til at
de selv var i Stand til at skøtte den«"”).
De norske Kongers éngang saa storslaaede Skatlandspolitik
og de Bergens-Købmænds Skatlandshandel havde derfor allerede
i den rent norske Tid uigenkaldeligt spillet Fallit baade overfor
Island og end mere overfor Grønland. Og maaske havde ogsaa
87) Grøn]. hist. Mind., III, S. 163, jfr. Taranger i »Norges Historie«,
III, 1. S. 269.
88) Adils, anf. V. S. 9.
89) Diplom. Island. IX, Nr. 36.
79) Adils, Anf. Skrift, S. 21, Note 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
