Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VI. Skatlandenes Stilling fra det norske Rigsraads Afskaffelse til Enevælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Adelsmænd. Ligesom Kongerne ved Kongevalget i Danmark
kunde have Interesse i overfor Rigsraadet at slaa paa, at Norge
var Kongens særlige Arverige, saaledes kunde de ogsaa have
Interesse i at pege paa, at Skatlandene hørte til hans norske
Arverige, hvortil kommer, at Kongerne overfor Island, der i 1262
ved Gamli Sattmáli havde underkastet sig Norges Konge og hans
Arvinger paa Norges Trone, naturligvis maatte hævde deres Ret
som lovlige Norges Konger. Vi ser derfor ogsaa, at i den fornyede
Troskabsed, som Islænderne i 1551 efter Undertrykkelsen af
Biskop Jon Arasons Oprør paa de danske Høvedsmænds
Befaling maatte sværge Kong Kristian III paa Altinget, paaberaabes
det for Kongens Ret over Island, at Island »jævnligt og fra
gammel Tid har ligget og hørt og endnu er et tilliggende Ledemod
under Norges Krone«”). I hvilken Grad Skatlandene dog allerede
i dette Tidsrum faktisk gaar over til at betragtes som tilhørende
begge Riger, Danmark og Norge, fremgaar imidlertid af den
Hyldingsed, Islænderne i 1649 paa Altinget tilsvor Frederik III
som nyvalgt Konge. Thi her tales der ikke om, at Island
særskilt hører under Norges Rige, men de sværgende Islændere
lover og tilsiger at være »hans kgl. Maj. Frederik III, Danmarks
og Norges Konge, min naadigste Herre og Konge, huld og tro,
hans Majestæts og Danmarks og Norges Rigers Gavn og Bedste
vide og ramme, Rigernes Skade og Fordærv af min meste Magt
og Formue at afværge") og som en ærlig og tro Undersaat bør
og sømmer sig, troligt tjene hans kgl. Majestæt«°’).
Men derved, at de gamle norske Skatlande Island og
Færøerne nu for Fremtiden alene blev styret af danske
Rigsmyndigheder og uden Forbindelse med Norges Styre, derved skiltes i
Virkeligheden for al Tid Norges og Skatlandenes Veje.
Skatlandene blev saaledes for det første ikke mere styret fra
Norge. Selv da der fra 1572 indsattes en særlig Statholder i
Norge, fik denne, der iøvrigt var en dansk Rigsembedsmand
under Kongen og Danmarks Rigsraad — fra 1588 selv Medlem
af Rigsraadet — kun en lokal Myndighed i Norge, nærmest som
79) Ríkisrettindi Islands, 1908, S. 83. I den danske Text hedder det endog
at Island »stedse« har hørt under Norges Krone.
89) Udhævet her.
81) Ríkisrettindi Islands, S. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
