Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VI. Skatlandenes Stilling fra det norske Rigsraads Afskaffelse til Enevælden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
kommet til Island med to Orlogsskibe og havde faaet den ny
danske Kirkeordinans vedtaget for Skalholt Bispedømme. Og
efter Jon Arasons Oprør ankom i 1551 ikke mindre end tre
danske Orlogsskibe til Island, førte af Kristoffer Trundsen, Axel
Juul og Otto Stigsen, og nu blev den protestantiske Kirkeordinans
vedtaget ogsaa i Islands nordlige Bispedømme.
Det var paa denne kraftige Maade, at det ny danske Styre,
der afløste det efterhaanden mere og mere afmægtige norske
Styre, første Gang efter det norske Rigsraads Ophævelse gav sig
til Kende paa det gamle norske Skatland Island. Og det særlig
interessante herved er, at skønt de mange Befalinger, der af
Kong Kristian III udstedtes til Island i Anledning af Biskop Jon
Arasons Trods, alle fremtræder som givne af Kongen paa egen
Haand, saa ser vi dog af Kancelliets Brevbøger, at hele Kongens
Aktion imod den ulydige Bisp skete i fuld Forstaaelse med de
øverste danske Rigsembedsmænd og det danske Rigsraad.
Saaledes ser vi f. Ex. Kongen i et Brev af 6. Marts 1551 til » Hr. Eske
Bilde og de andre af Raadet« udbede sig Raadets skriftlige
Betænkning om denne Sag hurtigst“). Ja, at det endog er Raadets
første Mænd, Rigshofmesteren Eske Bilde og Kansleren Johan
Friis, og ikke Kongen, der synes at have haft den afgørende
Stemme med Hensyn til Togtet til Island i 1551, fremgaar af
et Brev, hvori Kongen udbeder sig disse Mænds Raad og slutter
saaledes: »ville vi altingst stille udi eders gode Behag, og hvad
I der udinden gjørendes vorder, skal være vort gode
Betænkende«. Ja, naar Orlogsskibene er rede, skulde de strax
affærdige dem uden at behøve at skrive til Kongen derom: »hvad
heller samme Rejse bliver afslaget for norden Island eller ikke«”).
Denne saaledes første Gang saa kraftigt indslagne ny danske
Kurs bliver stadig fastholdt. I Formen betegnes vel Island og
Færøerne fremdeles som norske Lande og Len. »Vort og Norges
Krones Land Island« er saaledes den staaende Formel i
Lensbrevene paa Island, selvom nu lige indtil Enevældens Indførelse
Lensmændene fremtidigt udelukkende er danske — eller
undertiden tyske — men, med en enkelt Undtagelse”), aldrig norske
78) Kancelliets Brevbøger ved Bricka, 1885—86, I, S. 18.
77) Brev af 14. April 1551, Kancelliets Brevbøger, I, S. 32.
78) Henrik Bjelke, der bley Lensmand paa Island i 1649.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
