Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 1. Enevældens Indførelse - 2. Suverænitetsakten vedtages særskilt for »Norges Rige« og for Island og Færø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
sig af den ham saaledes givne uindskrænkede Fuldmagt til, hvad
der utvivlsomt ikke fra alle Sider var Meningen, at tillægge sig
selv et fuldstændig uindskrænket Enevælde.
Da der imidlertid i Virkeligheden laa et Slags Statskup deri,
ønskede Kongen, inden han nærmere udformede Enevældens
Statsskik, at skaffe sig et yderligere Grundlag for sin Enevælde
i Form af en udtrykkelig Anerkendelse af hans ny Enevoldsmagt
fra alle Stænders Side rundt om i hans Riger og Lande. Dette ny
Grundlag frembragte han derved, at han saavel i Danmark som
i Norge, Island og Færøerne lod Repræsentanter for de
forskellige adelige, gejstlige og borgerlige Stænder underskrive en
saakaldt Suverænitets- eller Enevolds Arve Regeringsakt, hvorved
de formelig hyldede og anerkendte ham som absolut
Arveenevoldsherre og renoncerede paa alt, hvad der i deres tidligere
Landslove kunde være i Strid med Kongens absolute
Regeringsmagt. For Danmarks Vedkommende blev denne Suverænitetsakt
dateret 10. Januar 1661 og blev sendt rundt og underskrevet
omkring i Landet i samme Aar. I Norge blev
Arve-Enevoldsakten underskrevet 7. August 1661 paa et indkaldt
Hyldingsmøde i Christiania. Paa Island og Færøerne, hvor Rigsadmiral
Henrik Bielke paa Kongens Vegne modtog Arvehyldningen,
underskreves Suverænitetsakten henholdsvis 28. Juli og 14. August
1662. Dette var Statsforandringens anden Akt.
Endelig fulgte som tredje og sidste Akt Udstedelsen af selve
Enevældens fremtidige Forfatningslov og Grundlov, Kongeloven.
Denne udstedtes som bekendt først flere Aar efter, 14. Nov. 1665,
og ikke for aabent Tæppe, idet den tværtimod i hele Frederik III’s
Regeringstid holdtes skjult som en stor Statshemmelighed, og
først efter Frederik IV’s Regeringstiltrædelse, i 1709, da
Enevælden maatte anses for tilstrækkeligt grundfæstet, i sin Helhed
blev offentliggjort ved Trykken.
2. Suverænitetsakten vedtages særskilt for »Norges
Rige« og for Island og Færa.
Som allerede anført var det utvivlsomt i Hovedlandet
Danmark, at Statsforandringens retligt afgørende Hovedakt foregik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
