Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 2. Suverænitetsakten vedtages særskilt for »Norges Rige« og for Island og Færø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Her var det før 1660 det i sin Tid mægtige danske Rigsraad og
eventuelt den danske Stænderrigsdag, der sammen med Kongen
direkte og indirekte styrede saavel Hovedlandet Danmark som
Kongeriget Norge og Bilandene Island og Færøerne. Og i samme
Øjeblik derfor det danske Rigsraad og den danske
Stænderrigsdag overdrog alle sine Magtbeføjelser alene til Kongen, var han
derved med det samme Enehersker saavel i Danmark som i de
fra Danmark styrede Lande. Suverænitetsakterne i 1661 og 62
var derfor i Grunden kun en formel Anerkendelse af den
Enevoldsmagt, Frederik III de facto allerede havde vundet ved
Begivenhederne i København i Okt. 1660.
Alligevel vandt Kongen ved Suverænitetsaktens Underskrivelse
rundt om i alle sine Riger og Lande et fornyet Grundlag for sin
Anerkendelse som Enevoldshersker over alle disse Lande, og
det var derfor ikke uden Føje, at Frederik IV senere i den
Befaling af 4. Sept. 1709, hvorved han lod Kongeloven
offentliggøre, paaberaaber sig Suverænitetsakternes Underskrivelse i
Danmark og Norge, »og de dertil hørende Provindser« som den
endelige Slutning paa Statsforandringens store Værk. Og det er
derfor af den største Interesse at se lidt nærmere paa,
hvorledes Suverænitetsakterne gennemførtes i Norge og paa Island
og Færøerne.
De gennemførtes nemlig her ikke blot i tre særskilte Akter,
men ogsaa i tildels forskellig Form, saaledes, at Island og
Færøerne herved klart fremtraadte, ikke som blot under Kongeriget
Norge henhørende »Skatlande«, men som særlige Lande.
1 den norske Suverænitetsakt af 7. August 1661, der er
underskrevet af Kongens Tjenere og Undersaatter »udi Norges Rige:«,
anerkender de norske Stænder Kongen som en absolut, suveræn
og Arveherre hans Arverettighed til »Norges Rige« samt alle
jura majestatis m. v. I den islandske Suverænitetsakt,
underskrevet i Kopavog 28. Juli 1662, anerkender Kongens »Tjenere,
Indbyggere og Undersaatter paa Island« Kongen »hans
Arverettighed til Island og dets underliggende Insuler og Øer«. Og
paa samme Maade anerkender i den færøske Suverænitetsakt
af 14. August 1662 Kongens Tjenere, Indbyggere og Undersaatter
»paa Færøe« Kongen »hans Arverettighed til Ferøe og dets
underliggende Insuler og Øer«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
