Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
pation med Politimyndighed overalt indenfor Riget som
Betingelse for Anerkendelse af Suveræniteten. Faktisk og anerkendt
at have udøvet Herredømme over et Land i flere Hundrede Aar
var en Adkomst, der ikke kunde afdisputeres. Og »vilde«
Skrællinger, der levede i et statsløst Samfund, regnedes efter Datidens
— ligesom efter Nutidens — Folkeret ikke med i Staternes
Samfund.
Forsaavidt var de dansk-norske Kongers Ret til og over
Grønland altsaa sikker nok, og den blev da i Virkeligheden ogsaa
respekteret fra andre Magters Side. Ikke blot forsøgte ingen
andre Stater at okkupere det gennem Aarhundreder saa
sparsomt besejlede Land, — ikke engang Holland, skønt dets
Borgere fra Begyndelsen af det 17de Aarhundrede drev en storstilet
Hvalfangst i Davis-Strædet og faktisk havde taget en Del af
Grønlands Vestkyst i Besiddelse. Men Kongens Ret til at befale
over Grønland tænkte heller ingen paa at afdisputere ham.
25. Febr. 1691 udstedte Kong Christian V saaledes som
»Enevolds-Arvekonge og Herre over Grønland og dets underliggende
Insuler« en Plakat »anlangende Farten paa Grønland,« hvori
det forbødes »Hanse-Stæderne i Tyskland, under hvad Skin og
Prætext det og maatte være, samme Fart paa Voris Strømme
for bemeldte Grønland og andre Voris Lande og Insuler
herefter uden Voris allernaadigste Passer og Tilladelse videre at
bruge og fortsætte.«) Dette Forbud vakte megen Bestyrtelse i
Hansestæderne, men de maatte alligevel foreløbig bøje sig).
Alligevel var det en Selvfølge, at skulde denne Retsstilling i
Længden opretholdes, maatte de danske Konger gøre alvorlige
Forsøg paa ogsaa faktisk at underlægge sig Grønland. Og særlig
paatrængende blev det efter at som nævnt Hollænderne i
Begyndelsen af det 17. Aarhundrede havde begyndt deres store
Hvalfangst i Davis-Strædet langs Grønlands Vestkyst.
Som et Led i Kongens Bestræbelser for Genoprettelse af
Forbindelsen med Grønland gav Frederik III i 1652
Generaltoldinspektør Henrik Müller af København Privilegium paa 30 Aar
til at opsøge og besejle Grønland og drive Hvalfangst der, og
100) Kong Kristian V’s Forordninger og aabne Breve 1683—1699, S. 676.
101) Sollied og Solberg i Norsk Geografisk Selskabs Aarbok, 1919—21,
S. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
