Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 3. Islands og Færøernes Styrelse under Enevælden til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
Islands første Jurist i Datiden, Dr. juris, Justitiarius i den
islandske Landsoverret, Magnus Stephensen, i sit i 1808 udgivne Skrift:
»Island i det attende Aarhundrede«, S. IX, betegner Island som
»den Rigernes i flere Henseender mærkværdige Provins Island«.
Og det er da kun i god Overensstemmelse med denne
Opfattelse af Island og Færøerne og ligeledes af Grønland som særlige
Lande tilhørende det danske Monarki som saadant, men ikke
særskilt Danmark eller Norge — og som et tydeligt symbolsk
Udtryk derfor — naar allerede halvandet Aarhundrede før 1814
saavel Islands som Færøernes og Grønlands Vaaben optages i de
danske Kongers Vaabenskjold ved Siden af Kongeriget Norges
gamle Vaaben, altsaa som Vaaben for særlige, ikke i Kongeriget
Norge »indbegrebne« Lande. Paa denne Maade ses de anbragte
paa alle de enevældige Kongers Vaabenskjolde, Færøernes og
Grønlands Vaaben fra Frederik III’s Tid, Islands endog før
Enevælden fra Frederik II’s Tid).
4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721.
Over to Aarhundreder skulde gaa hen, inden de dansk-norske
Konger igen kom til at udøve faktisk Kongemagt over Grønland.
Hvorledes maatte da Grønlands stats- og folkeretlige Stilling
antages at være i denne lange Mellemtid?
Deri, at Forbindelsen med Grønland i sin Tid, væsentligst
paa Grund af Norges Forarmelse og den katastrofale Tilbagegang
i den norske Søfart, afbrødes, laa jo ikke nogen Opgivelse af
Kongens Herredømme over Landet, og de dansk-norske Konger
gør da ogsaa i Tiden derefter stadig Fordring paa Herredømmet
over Landet. Grønland blev altsaa ikke terra nullius eller
Ingenmandsland ved Opgivelse fra Kongens Side. Og at Kolonisterne
paa Grønland døde ud eller dræbtes af Skrællingerne
(Eskimoerne), kunde efter Datidens Opfattelse heller ikke medføre, at
Landet blev at betragte enten som herreløst eller som tilhørende
de eskimoiske Erobrere. I de Dage kendte man ikke noget til de
i de nyeste Tider opstillede vidtspændte Krav om faktisk Okku-
9) Se nærmere om disse Vaabens Historie, P. B. Grandjean, Det danske
Rigsvaaben, 1926.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
