- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
79

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

79

Grønland’), fik han omsider dannet et nyt Handelsselskab og
rejst den fornødne Kapital til Udrustningen af en Expedition,
og efterat han havde faaet Kongens Tilslutning og modtaget
Udnævnelse som kgl. Missionspræst, stak han i Søen med tre Skibe,
hvoraf de to skulde drive Fangst og Handel paa Landet.
Ankommet til Grønland, anlagde han dér i Juli 1721 den første
Missions- og Handelsstation i Grønland under dansk Flag —
»Haabets Ø« eller »Haabets Koloni«, der senere i 1728 flyttedes
til Godthaab.

Dermed var den afgørende Begyndelse gjort til at genoptage
en regelmæssig Forbindelse med Grønland. Det bergensiske
Selskab, der først endeligt fik sin Oktroj i 1723, kunde dog, uagtet
det fik finansiel Støtte af Staten, ikke længe magte det risikable
Foretagende og maatte give op allerede i 1726, og faa Aar efter, i
1729, gled Grønlandshandelen igen for stedse bort fra Bergen
og over til København. Efter at Regeringen en Række Aar havde
overtaget baade Missions- og Handelsvirksomheden, blev
Eneretten til Handel og Mission i Grønland i 1734 overdraget til den
fremragende københavnske Storkøbmand Jacob Severin, og fra
1749 til det kgl. octroyerede Handelskompagni i København. Men
da dette sidste Selskab i 1774 under store Tab maatte likvidere,
gik Grønlandshandelen over til Staten og: blev en kgl.
Monopolhandel, først sammen med den islandske, finmarkske og færøske
Monopolhandel, og efterhaanden som de to første udskiltes,
under samme Direktion som den færøske.

I det bergensiske Kompagnis Tid blev kun én af de
nuværende Handels- og Missionsstationer, Godthaab, anlagt i
Grønland. Alle de mange andre »Kolonier«, »Loger« eller »Udsteder«,
der ved Norges Afstaaelse i 1814 fandtes i Grønland, blev først
anlagte efter det norske Selskabs Likvidation i 1726).

Paa den Omstændighed, at Hans Egede, som født i Norge
og Præst dér, var norsk, og at alle de, der fulgte ham paa hans
første Grønlandsfærd, var Nordmænd, at det Bergensiske Han-

103) Se forrige Note.

105) Jfr. saaledes f. Ex. Christianshaab (1734), Jakobshavn (1741),
Frederikshaab (1742), Holsteinsborg og Egedesminde (1759), Upernivik (1771),
Godhavn (1773) og Julianehaab (1775).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free