Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
delsselskab var et privat norsk Selskab, stiftet af norske Mænd
og for norske Penge, og at hele Expeditionen i 1721 udgik fra
Norge, har man som bekendt ofte fra norsk Side villet støtte,
at her var Tale om en norsk Kolonisation for Norges Rige,
hvorved Grønland retlig eller faktisk fastsloges som hørende ikke til
Danmark, men til Norge. Den officielle norske
Forhandlings-Delegation i 1924 taler saaledes om »den Koloni, som fra Norge
blev grundlagt i 1721,« og Dr. Smedal slaar i sit »Opgjør med
Danmark« i en bevæget Slutningsapostrofe paa, at Grønland er
blevet »to ganger kolonisert av nordmenn,« og at Norge derfor
maa have et Førstekrav paa Grønland”). Ja, skønt som anført
med Undtagelse af den allerførste, Godthaab, aile nuværende
Handels- og Missionsstationer m. v. paa Grønland er anlagt, efter
at det bergensiske Selskab i 1726 havde maatte give op, saa vil
Fru Ella Anker endog, fordi adskillige Nordmænd endnu efter
den Tid virkede i Statens og Handelens Tjeneste i Grønland,
hævde, at »næsten hver eneste af de nuværende Kolonier i
Grønland er grundlagt af Nordmænd« og bygge en Ret for Norge til
Grønland derpaa.
Nu er det naturligvis ikke min Agt at ville undervurdere den
afgørende Betydning, som Hans Egedes Gerning i Grønland fik,
eller at ville forringe den Fortjeneste, som de bergensiske
Købmænd indlagde sig ved at føre Egedes dristige Tanker ud i
Livet. Og der er naturligvis heller ingen, der vil nægte, at der
ogsaa efter Hans Egedes Tid var adskillige udmærkede
Nordmænd som hans Sønner Poul og Niels Egede og den dygtige
Pioner Anders Olsen, der sammen med andre danske
Undersaatter indlagde sig Fortjeneste som danske Statsembedsmænd
paa Grønland. Men dette vedkommer ikke det statsretlige
Spørgsmaal, om Grønland paa Grund af disse gode Nordmænds
Medvirkning maatte anses for at være blevet et særlig norsk Land, der
trods det, at der paa den Tid ikke bestod noget særligt norsk
Kongerige undtagen i Kongens Titel, alligevel maatte antages at
høre til Kongens norske Rige og ikke til hans danske.
Med Hensyn til dette Spørgsmaals Besvarelse skal jeg nu
ikke lægge nogen Vægt paa, om Hans Egede selv med Rette bør
105) Smedal, Opgjør, S. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
