- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
81

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

81

kaldes en Nordmand eller blot en i Norge født dansk Undersaat.
Heller ikke skal jeg lægge Vægt paa, at Egedes Fader var født
i Danmark, eller paa, at Egede efter sin Hjemkomst fra
Grønland levede og døde i Danmark. Givet er det, at efter
Enevældens Indførelse fandtes der statsretligt set ikke særlige danske
og norske Undersaatter. Rigerne udgjorde tilsammen ét Monarki,
en Helstat, og alle Kongens Undersaatter var derfor i lige Grad,
enten de var født i det ene eller det andet Land, Kongens
Undersaatter eller danske Undersaatter. Derfor kunde man alligevel
godt sondre mellem Nordmænd og Danske, eftersom de var født
eller bosat i det ene eller det andet Land, paa en lignende Maade
som man endnu sondrer mellem Jyder, Fynboere, Sjællændere
eller Københavnere eller mellem Færinger og Danske. Dette gør
endnu selve Indfødsretten af 1776, skønt den gav alle i Kongens
Riger og Lande fødte Personer Indfødsret, idet den til
Forklaring af, hvem der saaledes fik »Indfødsret« eller dansk
Indfødsret, i § 1 tilføjer: »Danske, Norske og Holstenere«. Men
statsretligt set var denne Forskel mellem Danske og Nordmænd uden
mindste Betydning, og det kan derfor ikke have mindste
statsretlige Konsekvens, om man vil foretrække at kalde Hans Egede
norsk eller dansk.

Det afgørende er imidlertid, at det af en anden Grund er
statsretligt ganske ligegyldigt, om Hans Egede og hans Fæller
kunde kaldes Nordmænd eller Danske, eller om de havde været
Udlændinge, f. Ex. Svenskere eller Englændere, i Kongens
Tjeneste, og om Egedes Expedition udgik fra Bergen eller fra
København eller startedes for norske eller danske Penge. I alle
Tilfælde var det i Kongens Navn og efter hans Bemyndigelse, at
Egede grundlagde den første Handels- og Missionsstation i
Grønland, og det var det fælles Riges Flag, det danske Flag, der
hejstes over den. Hans Egede rejste ikke som Erik den Røde ud for
at grundlægge en ny Fristat for sig selv og sine Kammerater,
men han rejste ud som kgl. udnævnt dansk Missionspræst, og
han lød paa ethvert Punkt sin Konges Vilje og indrettede
Kolonien efter Kongens Befalinger, selvom han ikke altid billigede
disse. Selv den første af Egede anlagte Koloni i Grønland blev
derfor strax fra første Færd et dansk Statsforetagende, anlagt
af den af Kongen udnævnte — og lønnede — Missionspræst og

6

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0083.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free