Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
være blevet mere norsk end Island og Færøerne, der forlængst
siden 1537 havde mistet næsten enhver virkelig Tilknytning til
Norge og Norges Styre, at Grønland tværtimod, i hvert Fald
efter at ogsaa Handelen og Sejladsen paa Grønland i 1729 var
blevet flyttet til København, i højere Grad end de nævnte
Lande i den almindelige Opfattelse maatte komme til at staa
som en dansk Besiddelse, og ikke som en norsk. Thi medens
det dog endnu overvejende var norsk og norsk-islandsk Ret, der
gjaldt paa Færøerne og Island, gjaldt norsk Ret, som allerede
af den norske Prof. Halvdan Koht fremhævet”), i intet Tilfælde
paa Grønland. Efter at Sejladsen paa Grønland i 1729 var flyttet
til København, hørte nemlig de danske Embedsmænd og de
andre Danske paa Grønland under dansk Ret), medens de
indfødte Eskimoer saavel før som efter den Tid hørte under en
særlig primitiv »grønlandsk Ret«. Dermed stemmer det da ogsaa,
at medens Island og Færøerne bortset fra i Traktater med
fremmede Stater før 1814 ikke betegnes særligt som danske Kolonier
eller Besiddelser, betegnes de grønlandske Kolonier ofte rent ud
som danske. Allerede den første grønlandske Kolonistation har
vi set selve Hans Egede betegne som »den kgl. danske Koloni i
Grønland«, og det samme ser vi mange Gange senere. Saaledes
taler Søetatens Generalkommissariat i sin Instrux af 9. Maj 1731
om »de 2de i Grønland andlagde danske Colonier«; i 1737 taler
Kong Kristian VI i en Instrux af 15. Marts om »den anlagde
Kongelige Danske Colonie Christianshaab«, og i selve den endnu
gældende Anordning af 18. Marts 1776 tales der saavel i § 2
som i § 3 om »de Danske Colonier og Loger«. Derimod betegnes
de grønlandske Kolonier aldrig i noget Aktstykke som norske.
Og med fuld Føje, thi i hvert Fald efter 1729, da baade Handelen
paa og Styrelsen af Grønland foregik fra og i København, havde
de faktisk ikke mere noget med Norge at gøre.
Kun paa ét Punkt havde Grønlands Stilling som tidligere
norsk Skatland endnu stadig Betydning, nemlig som historisk
Adkomst for Enevoldskongernes Ret til Landet. Thi selvom der
113) H. Koht, Det Grønland vi miste — og det vi ikkje miste, Kristiania
1924, S. 7, Anm. 1.
113) Reskript 17. April 1782, jfr. A, W. Scheel, Privatrettens almindelige
Del, 1865, I, S. 115—116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>