Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Afsnit. Grønlands, Islands og Færøernes Stilling indtil 1814 - VII. Islands, Færøernes og Grønlands Stilling fra Enevældens Indførelse til 1814 - 4. Forbindelsen med Grønland genoprettes 1721
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
under Enevælden ikke mere kunde sondres mellem nogen dansk
og norsk Konge, saa byggede Enevoldskongerne dog naturligvis
stadig historisk deres Ret til Grønland paa deres Forgængeres,
de norske Kongers, Ret over Landet. Og derfor opfattede de
ogsaa fra først af deres Ret over Grønland som gældende i samme
Omfang som de gamle norske Kongers. Nu har vi foran set, at
de norske Kongers Ret lige fra 1261 opfattedes som omfattende
hele Grønland, baade de bebyggede Kolonier, og de ikke
bebyggede Dele af Grønland, helt lige op til Nordstjernen (Polar eller
Ledestjernen)). Og det er nu interessant at se, at det er ikke
blot Hans Egede selv, der mener, at Kong Frederik IV’s Ret til
Grønland strækker sig lige saa vidt, idet han i sit udførlige
Forslag til den grønlandske Mission af 1719 i Indledningen udtaler:
»At Grønland, som tager sin Begyndelse paa 60 Grader og
strækker sig siden ud i Nord lige under Polen, er jo et af Deres Kongl.
Majestæts til Danmark og Norge tilhørende Landskab, kand ikke
nogen Nation gjøre disputerligt«*). Men vi ser det samme i
samtlige de danske Enevoldskongers Paabud angaaende Grønland
lige fra Plakaten af 1740 og til den endnu gældende Anord. af
18. Marts 1776, idet efter dem Kongens Forbud mod at besejle
eller handle paa Kolonierne i Grønland gælder ikke alene de da
i Øjeblikket anlagte Kolonier, men ogsaa »hvilke efterdags endnu
maatte blive der i Landet anlagte.«
Og at ogsaa Kongens Suverænitet over Grønland saavel af
Hans Egede som af de dansk-norske Konger forstodes som fra
ældgammel Tid af omfattende ikke blot Vestgrønland, men ogsaa
Østgrønland, fremgaar jo tilstrækkeligt deraf, at saavel Hans
Egede som hans Samtid, hvad ogsaa de gamle Kort viser, troede,
at Østerbygden laa i Østgrønland, hvorhen derfor saavel Egede
selv som senere Expeditioner rettede deres Efterforskninger. Og
heri synes selv Fru Ælla Anker at maatte være enig, forsaavidt
som hun allerede paa Erik den Rødes Landnam paa Grønland,
ja paa hans blotte Navn, vil bygge en Ret for Norge til saavel
Vest- som Østgrønland (»Greenland East and West«).
114) Se foran S. 41.
115) Egede, »Omstændelig og udførlig- Relation«, 1738, S. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>