- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
88

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - VIII. Kielerfredens Art. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88

og Sverige, hvori Rusland forbandt sig til ved Underhandling
eller militær Medvirkning at forene Norge med Sverige. Og ved
en Traktat i Stockholm i 1813 tiltraadte Storbritannien denne
Overenskomst og forpligtede sig til maritim Medvirkning, dog at
Kongen af Sverige lovede, at Foreningen skulde finde Sted med
Iagttagelse af alle mulige Hensyn til det norske Folks Lykke
og Frihed.

Efter Napoleons Nederlag ved Leipzig rykkede Carl Johan
da med sin svenske Hær ind i Holsten for at erobre Norge fra
Danmark. Frederik VI, der, utvivlsomt med Rette, ansaa en
varig Modstand for haabløs overfor den med de sejrende
Stormagter forbundne svenske Konge, gav efter en kort Krig op
og gik til Fredsforhandlingerne i Kiel. Disse spændte over faa
Dage og førte til Freden i Kiel af 14. Jan. 1814, ifølge hvis Art. 4
Kongen af Danmark maatte afstaa Kongeriget Norge til Kongen
af Sverige og kun som en ringe Erstatning derfor i Art. 7 fik
overdraget den svenske Konges sidste tyske Besiddelser, Svensk
Pommern og Øen Rygen.

I Art. 4 opregnes det udtømmende, hvad der var at forstaa
som faldende ind under det til Sverige afstaaede Kongerige Norge,
og dette angives saaledes: »nemlig — — de her opregnede
Bispedømmer og Stifter: Christianssand, Bergen, Aggershuus og
Trondhjem med Nordlandene og Finmarken lige indtil Grænsen af det
Russiske Rige.« »Disse Bispedømmer,« fortsættes der derefter,
»Stifter og Provindser, der udgøre hele Kongeriget Norge,
tilligemed alle Indvaanere, Byer, Havne, Fæstninger, Landsbyer og Øer
paa alle Kyster af dette Kongerige, saavelsom de tilhørende
Besiddelser — Grønland, Færøerne og Island ikke deri indbegrebne —,
ligesom alle Forrettigheder, Rettigheder og Fordele, skal for
Fremtiden tilhøre Kongen af Sverige med fuld Ejendomsret og
Souverainitet og danne et Kongerige forenet med det Svenske.«
Hermed var det altsaa udtrykkeligt udtalt, at Grønland,
Færøerne og Island ikke fulgte med ved Norges Afstaaelse til
Sverige. Og den Adskillelse af de gamle norske Skatlande fra Norge,
der for Islands og Færøernes Vedkommende faktisk allerede
havde fundet Sted fra 1537, da disse Lande ikke mere styredes
fra Norge, men af Danmark, og som ogsaa retligt set for alle
Skatlandenes Vedkommende kunde siges at være sket efter Ene-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free