Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - VIII. Kielerfredens Art. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
modsatte af Sandheden. Deres Befolkning er kommet fra Norge,
og disse to Øer har aldrig tilhørt andre end dette Kongerige.
Dette er godtgjort af alle Historikere og er bevist endog ved
offentlige Dokumenter. Det er for den københavnske Handel,
at Hr. Bourke har ønsket dem undtagne.« Her ser man klart, at
den svenske Udenrigsminister gaar ud fra, at Wetterstedts
Udtalelse skyldes Bourke som Ophavsmand, men da han kun har
sin Viden fra Wetterstedts Rapport, og da denne ikke direkte
gengiver, hvad Bourke har sagt, er vi altsaa lige vidt.
Vi maa altsaa søge at gætte os til, hvad Bourke kan have
sagt, hvilket i hvert Fald ikke har rokket Wetterstedt i den Me- ,
ning, denne utvivlsomt eller rimeligvis forinden har haft om, ats.
de nævnte Øer aldrig har tilhørt Norge.
Da det er Bourke, der for at undgaa enhver mulig Tvivl har
ønsket de nævnte Øer udtrykkeligt omtalt i Art. 4, maa han
formodes at have givet nogen Begrundelse af, hvorfor en mulig,
omend ganske ubegrundet Tvivl kunde tænkes at opstaa. hvis
de ikke udtrykkeligt omtaltes. Det er vel muligt, at Wetterstedt
kan have lettet ham Sagen ved strax at svare, at skønt han slet
ikke fandt det nødvendigt, fordi de nævnte Øer aldrig havde
tilhørt Norge, kunde han ikke have noget imod udtrykkeligt at
omtale dem. Hvis det er gaaet saadan til, kunde det da kaldes
»Løgn« fra Bourkes Side, om han ikke ligesom den svenske
Udenrigsminister havde luftet sin bedre historiske Viden og
belært sin Medforhandler og diplomatiske Kontraparit om, at hans
Opfattelse ikke var helt historisk rigtig, idet de nævnte Øer
engang som Skatlande havde hørt til Norge, selvom de ganske vist
aldrig havde været Dele af det egentlige Norge, om hvis
Afstaaelse der nu alene var Tale? Enhver vil dog vist erkende, at naar
en Forhandler strax med det samme opnaar det, han ønsker,
har han, selvom han véd bedre Besked, ingen Pligt til at holde
et belærende Foredrag for sin Medforhandler, og at en Tavshed
ìi saa Henseende ikke kan kaldes hverken »Løgn« eller »Svig«.
Det er dog næppe sandsynligt, at det kan være gaaet saadan
til. Selvom Wetterstedt aabenbart ikke var meget inde i Islands,
Færøernes og Grønlands Historie, saa var dog den Mand, som
den kloge Car! Johan havde udset til Sveriges Forhandler i
denne store og vigtige Sag, næppe nogen ren Dumrian. Og naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
