Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - VIII. Kielerfredens Art. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
nu Bourke saa gærne vilde have de nævnte Øer udtrykkelig
omtalt i Art. 4, skønt der efter baade Wetterstedts og Bourkes
Mening egentlig ikke var nogen Grund dertil, fordi »Norges Rige«
og »hele Norges Rige« ikke kunde omfatte mere end de i Art. 4
nævnte Provinser i Norge, saa maatte han dog naturligt have
spurgt, hvorfor Bourke alligevel ønskede denne Udtalelse. Og
hvis Bourke da, saaledes direkte adspurgt, alligevel havde nøjedes
med at forsikre, at de nævnte Øer aldrig havde tilhørt Norge,
og at der ikke kunde rejses mindste Tvivl derom, saa maatte
Wetterstedt — forudsat stadig, at han ikke var en ren
Dumrian — uvilkaarlig være blevet mistænksom. Saaledes kan Bourke
derfor utvivlsomt ikke have svaret, men han maa i hvert Fald
have givet en eller anden Forklaring af, hvorfor en ganske vist
ubegrundet Tvivl ellers muligvis kunde rejses.
Hvad Bourke her kan have sagt, er det jo nu ganske
umuligt at vide noget om. Men han kan f. Ex. ikke godt tænkes at
have nøjedes med at henvise til, hvad han antageligt vidste, at
de islandske, færøske og grønlandske Sager rent administrativt
tildels behandledes i samme Kontorer som de norske, og at
derfor maaske nogen — som jo ogsaa i 1931 Fru Ella Anker har
gjort det — derpaa vilde støtte, at de nævnte Øer udgjorde
Dele af Norge. Thi naar han i saa Fald utvivlsomt samtidigt, for
at bevise det ubegrundede i denne Slutning maatte have anført,
at det samme gjaldt ogsaa om de bornholmske og indiske Sager,
saa maatte Wetterstedt, om han havde mindste Omløb i Hovedet,
strax have spurgt, hvorfor Bourke saa ikke ogsaa vilde have
Bornholm og Kolonierne i begge Indier udtrykkeligt omtalt i
Art. 4, Bourke maa derfor antagelig have givet en eller anden
Forklaring af, hvorfor han netop ønskede Grønland, Island og
Færøerne særlig omtalt. Og hvis han da f. Ex. har henvist til, at
adskillige Mennesker baade i Danmark og Norge endnu stadig
betegnede dem som norske Skatlande og ansaa dem for hørende
til Norge, skønt de i Virkeligheden aldrig havde udgjort nogen
Del af Norge, og hvis det er en saadan Forklaring, der er blevet
kort og frit gengivet i Wetterstedts Ord, om at de nævnte Øer
aldrig har tilhørt Norge, vilde en saadan Forklaring da kunne
kaldes Løgn eller blot urigtig? Thi dette stemmer jo, som vi har
set, ret vel med det virkelige Forhold. Og det er ikke blot en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
