- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
104

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

sen skyldtes alene det formentlig altfor store og Norges Evne
overstigende Beløb, som Norge skulde betale, uden at Sverige
vilde bære nogen Del deraf.

Derefter fortsætter Dr. Smedal: »Spørsmäålet om skatlandene
var også fremme, men det blev ikke inngående behandlet.
Grunnen var den, at stortinget, som kjente sakens forløp og som hadde
fått sig forelagt dokumenterne, var på det rene med, at
ingenting kunde gjøres. Det var ikke mulig for Norge å trosse
stormakterne. Da komitéens første innstilling blev behandlet 2. april,
voterte imidlertid krigsråd Flor fra Drammen for, at Norge skulde
erklære »sin Ret forbeholden til Opgjørelse af Fællesskabet med
Danmark uden Hensyn til Kielertraktaten som det uvedkommende
og Ret til at erholde tilbage de det af Danmark berøvede Lande,
Island, Færøerne og Grønland, samt dets Andeel i de fælles
erhvervede Colonier i begge Indierne og Afrika«. Dette var, slik
som forholdene lå an, bare en demonstrasjon, men uten tvil en
berettiget demonstrasjon «“).

En opmærksom Læser vil her først lægge Mærke til, at selv
denne radikale Oppositionsmand, Krigsraad Flor, der stemte imod
hele Gældsopgøret, ikke nøjedes med at forbeholde Norge Ret til
at kræve de gamle Skatlande tilbage, men ligesaa fuldt vilde
forbeholde Norges Ret til Andel i de fælles erhvervede Kolonier i
begge Indierne og Afrika. Selv denne ene standhaftige Tinsoldat
betragtede altsaa i Virkeligheden Skatlandene ikke anderledes end
som Kolonier, der ligesom Kolonierne i Ost- og Vestindien og i
Afrika før 1814 tilhørte Fællesmonarkiet.

Og gaar man selv Forhandlingerne paa Stortinget i 1821 efter,
saa vil man se, at paa ganske samme Maade saa’ i Virkeligheden
ogsaa de andre Stortingsmænd paa det, der overhovedet omtalte
de Kolonier, som Danmark beholdt i 1814. Og naar de omtaler
Tabet af Island, Færøerne og Grønland, saa er det kun i
Forbindelse med en Omtale af de andre tidligere norske Lande, der
var gaaet tabt under Foreningen med Danmark. I selve
Stortingskomitéens Betænkning af 1821 tales der saaledes vel om, at
»Norge har set sig berøvet Island, Færøerne og Grønland«, men
der fortsættes strax med, at Norge ligeledes har maattet taale

18) Smedal, Opgjør, S. 49.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free