Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
enskomst om Gældsopgøret afsluttet. Heri blev Norges Andel i
det forrige dansk-norske Monarkis fælles Statsgæld i Art. 1
fastsat til 3 Mill. Rgd., altsaa til midt imellem det sidste danske og
norske Forslag, hvorved Norges Andel yderligere nedsattes til
en Femtendedel af Statsgælden. Og i Art. 6 udtaltes det derefter
tilsidst, at »ingen Paastand«, som paa Grund af Kieler-Traktaten
i Almindelighed eller i Anledning af den forrige Forbindelse
mellem Danmark og Norge »har hidtil kunnet være fremsat fra
nogen af Siderne, for Fremtiden skal tages til Følge eller blive
Genstand for Undersøgelse, uden forsaavidt samme stemmer
overens med denne Conventions Udtryk og Grundsætninger, som
baade de facto og de jure ophæver al videre Forpligtelse fra
begge Sider.«
Ved denne Konvention, afsluttet mellem Danmarks Konge og
Sverige-Norges fælles Konge, var Norge folkeretligt bundet
overfor Danmark. Men for at Pengene kunde udbetales i Henhold til
Konventionen, maatte Norges Storting godkende denne ved, at
give sit Samtykke til Udbetalingen og derigennem til
Gældsopgøret.
Stortingets Afgørelse fandt Sted i 1821. I Komitéindstillingerne
og i Voteringerne var det, som Dr. Smedal udtaler), to
Spørgsmaal, som stod i Forgrunden — eller man tør vel rigtigere sige,
hvorom det alene drejede sig. Det ene var, om ikke 3 Millioner
Rigsdaler var mer end den Andel af Gælden, som Norge burde
betale, det andet var, om ikke Sverige burde betale en Del af
disse tre Millioner, da Overenskomsten af 1. September 1819 var
trumfet igennem ved Trusel om en Krig, som eventuelt vilde
være kommet til at ramme begge Stater.
Hvad selve Forhandlingerne paa Stortinget i 1821 angaar, da
giver Dr. Smedal i sit »Opgjør« en Skildring deraf, som vel ikke
er positiv urigtig, men som alligevel ikke kaster et fuldt rigtigt
Lys over dem. Han udtaler her først, at »Behandlingen var preget
av stort alvor, og det blev gitt mange uttryk for den forbitrelse,
som det norske folk følte«. Dette er ikke urigtigt, men kan efter
Sammenhængen i alt Fald misforstaas, som om der udtaltes
Forbitrelse over, at de gamle Skatlande blev ved Danmark. Det
sidste er der, som det strax skal vises, slet ikke Tale om; Forbitrel-
17) Smedal, Opgjør, S. 48.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
