Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
maalet om Skatlandene ikke blev »inngående behandlet« — det
blev i Virkeligheden slet ikke »behandlet«, kun rent i
Forbigaaende berørt — var den, at Stortinget var paa det rene med, at
ingenting kunde gøres, saa er dette ikke den virkelige Grund.
Grunden var simpelthen den, at Stortinget, som det ogsaa
fremgaar af den foran anførte Beslutning af det overordentlige
Storting af 1814, overhovedet fra først af slet ikke et eneste Øjeblik
havde tænkt paa for Alvor at kræve Skatlandene tilbage, men
kun havde betragtet Kravet paa Skatlandene som et, der alene
skulde bruges til at faa Norges Andel i Statsgælden pruttet ned.
Og da denne Taktik virkelig var lykkedes, havde Skatlandskravet
tabt al sin Interesse. Moren havde gjort sin Pligt, Moren kunde
gaa! Ja, saa lidt spillede Skatlandskravet nogen virkelig Rolle
under hele Gældsopgøret i 1815—21, at den norske Historiker
Sars i »Norges Historie«, VI, 1, 1913, S. 174—175 og 185—218,
hvor han omtaler Gældsopgøret og Forhandlinger paa Stortinget
i 1821 og udtaler, at »det synes utvivlsomt, at Norge slap nok
saa billig fra det«, ikke omtaler Skatlandskravet med et
eneste Ord!
Stortingets Afgørelse fandt Sted 29. Maj 1821. Først vedtoges
det med 54 mod 21 Stemmer, at Norge alene skulde tilsvare den
ved Konventionen med Danmark af Iste Sept. 1819 bestemte
Gæld af 3 Millioner Rd. Og derefter vedtoges det enstemmigt:
»Denne Beslutning gives følgende Form: Storthinget vedtager og
erkjender paa Norges Vegne at betale 3 Millioner Rd. Hamb. Bc.
som Andeel i det forrige dansk-norske Monarchies fælleds
Statsgjeld, og hvorved saaledes alle gjensidige Fordringer i Anledning
af Foreningen mellem Danmark og Norge skulle være og blive
aldeles op- og afgjorte«.
Hermed havde saaledes nu ikke blot den norske Regering,
repræsenteret af den svensk-norske Konge, men ogsaa selve Norges
Storting uigenkaldeligt og uden Forbehold givet Afkald paa
ethvert Krav paa de tidligere norske Skatlande.
Det er, naar man ser tilbage paa disse Stortingets
Forhandlinger i 1821, ejendommeligt at se, hvor forholdsvis roligt man i
Norge dengang tog paa de gamle norske Skatlandes Tab i
Modsætning til den fuldkommen ubeherskede Ophidselse, der ií vore
Dage præger f. Ex. Prof. Skeies Omtale af disse dog nu 100 Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
