Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - IX. Norges Stortings Godkendelse af »Skatlandenes« Forbliven ved Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
gamle Begivenheder. Hans voldsomme Ord om »svik« og
»underslag« er allerede oftere nævnt. Men der er dog Grund til endnu
en Gang at dvæle ved dem. Han udtaler først: »Paa Danmarks
adkomst til Færøerne og Vestgrønland er der, naar sandheten
skal siges, bare én betegnelse: adkomsten er unionskongens svik
mot det norske folk, hans underslag av betroet gods og de
danske statsmænds delagtighet i denne svik og dette underslag«. Men
efter at Prof. Skeie saaledes har sagt alt det onde, han har kunnet
finde paa, om Frederik VI, tager han ædelmodigt hans Forsvar
for at lange des kraftigere ud efter de i 1814 levende — nu jo
længst døde — danske Statsmænd. Deres Delagtighed i
Unionskongens Svig var, udtaler han, »ikke bare den efterfølgende, som
man i strafferetten betegner hæleri. Der er ingen tvil om, at
Frederik VI i denne sak bare var de danske statsmænds redskap; at
det var dem, som planla hans forbrydelse mot Norge «”).
Det er jo muligt, at Prof. Skeies Formening om, at Frederik VI
kun var et Redskab for sine Ministre, hviler paa ny grundige
historiske Undersøgelser. Ellers er Historikerne jo i Reglen gaaet
ud fra, at Frederik VI var en ret stejl og umedgørlig Herre, der
ikke taalte selvstændige Ministre — dette var saaledes f. Ex. den
bekendte danske Historiker Edvard Holms Mening”). Men én
Ting synes Prof. Skeie ikke her grundigere at have undersøgt:
hvem var disse onde danske Statsmænd, der i 1814 planlagde
Frederik VI’s Forbrydelse mod Norge? Skal det være nogen, maa
det vel have været den daværende danske Udenrigsminister —
thi Bourke var jo kun hans Redskab. Udenrigsministeren hed i
1814 Niels Rosenkrantz. Ja, Navnet er jo dansk nok, ligesaa godt
dansk som — f. Ex. Hans Egedes. Men ligesom Hans Egede var
Niels Rosenkrantz født i Norge; ligesom hans Broder, den
bekendte norske Statsmand Marcus Gjøe Rosenkrantz. Efter norsk
Opfattelse, hvorefter Hans Egede var Nordmand, ikke Dansker,
var Niels Rosenkrantz altsaa Nordmand, og selv en dansk
Historiker som Edvard Holm betegner ham da ogsaa som »født Nord-
22) Skeie, Grønlandssaken, S. 95 flg.
23) Edv. Holm i »Danmarks Riges Historie« 1699—1814 udtaler saaledes
S. 639, at Frederik VI fastsatte »selv Politiken udadtil, sædvanligt uden at
bryde sig det mindste om sine Ministres Mening, og Rosenkrantz
(Udenrigsministeren) havde kun at udføre sin Herres Befalinger«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
