Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - X. Kielerfreden og Kongeloven - XI. Blev der i 1814 begaaet nogen »Uret« mod Norge?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
i 1813 »da selv vidste, at Kongeloven forbød ham at afstaa en Del
af sit Rige«"*). Hvad herved sigtes til, reducerer sig imidlertid til
følgende. I Nov. 1813 stillede Østrigs Udsending Frederik VI i
Udsigt, at han kunde opnaa Fred, hvis han opgav Alliancen med
Napoleon og afstod Trondhjems Stift til Sverige,. men da
Frederik VI ikke kunde beslutte sig hertil og endnu haabede helt at
kunne undgaa Landafstaaelse, lod han sin Udenrigsminister,
Rosenkrantz, mundtlig svare, at Kongen ikke kunde afstaa noget
af de ham tilhørende Lande, da det vilde stride mod
Kongeloven). Men at dette kun var en tom Udflugt af en tvivlraadig
og fortvivlet Mand, og at Frederik VI ikke selv — og endnu
mindre andre — tog denne hans Henvisning til Kongeloven
alvorlig, fremgaar jo ganske klart deraf, at han selv kun faa Dage
efter — i Begyndelsen af Dec. 1813 — alligevel gik med til
Afstaaelsen af Trondhjems Stift — og da Carl Johan ikke mere
vilde nøjes med dette Tilbud — senere i Januar 1814 endog gik
med til Afstaaelsen af hele Norge.
Hermed haaber jeg éngang for alle at have rammet en Pæl
igennem denne mærkelige norske Fortolkning af den gamle
forlængst afdøde Kongelovs § 19. Men intet viser maaske bedre,
hvor læns man i Virkeligheden er fra norsk Side paa
Argumenter i Grønlandssagen, end at man stadig endnu finder det
nødvendigt at køre op med et sligt Argument. Og derfor har jeg
fundet det ikke uden Interesse endnu engang nærmere at belyse
denne Fortolkning, som altsaa ogsaa Prof. juris Skeie har ment
at kunne sige god for, skønt en roligt tænkende norsk Jurist,
en senere Justitiarius i selve Norges Højesteret, allerede for over
100 Aar siden klart har paavist dens fuldstændige Uholdbarhed.
XI. Blev der i 1814 begaaet nogen »Uret« mod Norge?
Det vil af det foranstaaende være fremgaaet, at hverken mod
den folkeretlige eller statsretlige Gyldighed af de gamle norske
Skatlandes Ikke-Afstaaelse til Sverige i 1814 kan der rejses
nogensomhelst berettiget Indvending. Det er ligeledes paavist, at al den
33) H. Koht, Det Grønland, vi miste, S. 8, Noten.
4) Meddelelser fra Krigsarkiverne VII, S. 419,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
