Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andet Afsnit. Begivenhederne i 1814 - X. Kielerfreden og Kongeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
Ikke-Afstaaelsen af Grønland m. m. til Sverige kunde derfor
aldrig være i Strid med Kongelovens § 19. Og heller ikke, som
Dr. Smedal vil mene, imod denne Paragrafs Forudsætning. Thi
vel kunde det for en Konge med Hjerte for sine Undersaatters
Vel og nationale Følelser, hvor der var Tale om en Afstaaelse,
der vilde betyde en fuldstændig Lemlæstelse af det ene Rige,
f. Ex. for Danmarks Vedkommende en Afstaaelse af Sjælland og
Fyn eller for Norges Vedkommende en Afstaaelse af Trondhjems
Stift, stille sig som en saa smertelig Deling, at han maatte spørge
sig selv, om han ikke hellere maatte afstaa det ene Rige helt. Og
derfor afslog Frederik VI ogsaa gentagne Gange at gaa med til
en Afstaaelse alene af Trondhjems Stift, indtil han tilsidst — for
sent — mente at maatte gaa ind ogsaa paa det.
Men ud fra Forudsætningen for Kongelovens § 19 kunde han
ikke siges at være bundet af slige Hensyn til Undersaatternes
nationale Følelser. Thi hvad § 19 tilsigtede var at bevare saa stor
»Vælde og Herredømme« hos den enevældige
Arve-Enevoldskonge som muligt; derfor skulde alt, hvad Kronens var,
altsammen, intet undtaget, blive samlet under én Konges Scepter. Men
ud fra denne § 19s Hensigt at bevare Monarkiet mest mulig
samlet og uskiftet paa én Haand, maatte den logiske Følge netop
være, at hvis den enevældige Konge alligevel blev tvunget til
Landafstaaelse, saa var det hans Pligt at søge at redde saa meget
som muligt af Arvemonarkiet udelt ud af Skibbrudet. Og det var
derfor netop i god Overensstemmelse med denne Kongelovens
monarkiske Tankegang, naar Frederik VI’s Udenrigsminister
Rosenkrantz d. 17. Jan. 1814 skrev til Statsminister
Schimmelmann de ofte fra norsk Side angrebne Ord: »Det som det har
været mulig at redde, er reddet, blandt andet Island, Grønland
og Færøerne«. Og tilmed drejede det sig her om Bevarelse for
Monarkiet af nogle Kolonier, der aldrig havde udgjort en Del af
det egentlige Kongerige Norge, som for Aarhundreder siden var
blevet løst fra deres politiske Forbindelse med Norge og hvis
Besiddelse vilde have været af saa tvivlsom Værdi for Norge, at,
som foran anført, Jacob Aall paa Stortinget i 1821 kunde udtale
om »de tilbakeholdte kolonier«, at »de har liden økonomisk
interesse«^*). Og vel har man fra norsk Side henvist til, at Frederik VI
12) Se foran S. 105.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
