Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIII. Island og Færøerne efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TREDJE AFSNIT
UDVIKLINGEN EFTER 1814
XIII. Island og Færøerne efter 1814.
Siden 1814—21 har Norge naturligvis anerkendt — og har
maattet anerkende — at Grønland, Island og Færøerne hørte
til det danske Monarki eller den danske Stat. Det er sket baade
stiltiende eller indirekte og direkte gennem de med Danmark
senere afsluttede Handelstraktater. I Handelstraktaten af 2. Nov.
1826 mellem Kongen af Danmark paa den ene Side og Kongen
af Sverige og Norge paa den anden Side udtales det saaledes i
Art. 5: »De tvende Høje contraherende Parters respective
Colonier, heri fra Danmarks Side indbegrebne Grønland, Island og
Færøerne, ere særskilt undtagne fra de Bestemmelser, der
indeholdes i de fire forestaaende Artikler .....« Her er det altsaa
saa tydeligt, som man kan ønske det, udtrykkeligt anerkendt
saavel fra Norges som fra Sveriges Side, at de nævnte Lande eller
»Kolonier« hører til Danmark. Og det samme er Tilfældet i den
Deklaration af 13. Juni 1856, hvorved den anførte Art. 5 i
Handelstraktaten af 1826 ophævedes for Islands og Færøernes
Vedkommende, efter at Danmark ved to Love af 15. April 1854 og
21. Marts 1855 havde aabnet Handelen paa disse to Lande for
alle fremmede Magters Skibe, medens derimod Undtagelsen i
Art. 5 i Handelstraktaten af 1826 blev ved at gælde for det stadig
lukkede Grønlands Vedkommende.
Ser vi nu først paa Islands og Færøernes Stilling til Danmark
efter 1814, saa har Udviklingen iøvrigt været meget forskellig.
I Tiden strax efter 1814 betragtedes og behandledes vel baade
Island og Færøerne ligesom Grønland stadig lige som før
nærmest kun som Kolonier, blot nu altid som danske Kolonier. Som
vi allerede har set det i Handelstraktaten med Sverige og Norge af
g9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>