Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIII. Island og Færøerne efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
1826, henregnes de i internationale Overenskomster ligesom før
under de til Danmark hørende Kolonier. Og da Handelen paa
dem i hele Enevældens Tidsrum var lukket for fremmede
Magters Skibe — paa Island var Handelen dog siden 1787 frigivet
for alle danske Undersaatter, medens den paa Færøerne og
Grønland uden særlig Tilladelse var forbudt endog danske
Undersaatter — undtages de ligesom de andre Kolonier i alle med
fremmede Magter i dette Tidsrum afsluttede Handelstraktater fra den
déri stipulerede Handelsfrihed. Den staaende Formel i danske
Traktater fra denne Tid er, som forøvrigt allerede tidligere, »de
danske Kolonier Grønland, Island og Færøerne deri indbegrebet«,
undertiden varieret saaledes: »de danske Kolonier hinsides Havet,
derunder indbefattet Færøerne, Island og Grønland« eller en
enkelt Gang ogsaa: »Kongen af Danmarks nordlige Besiddelser, det
vil sige: Island, Færøerne og Grønland«.
Men ikke blot udadtil, ogsaa indadtil behandledes Island og
Færøerne i den nærmeste Tid efter 1814 nærmest som Kolonier,
ligesom før. Som foran anført bestod hele Forandringen i 1814
for deres Vedkommende i, at de dem vedkommende Sager i Stedet
for i de tidligere »norske« Kontorer nu ved kgl. Resol. af 30. Marts
og 12. Juli 1814 henlagdes under andre Kontorer, deriblandt
sammen med de bornholmske Sager under et Kontor ved Navn »det
islandske og bornholmske Kontor«. Men iøvrigt blev deres
Retsstilling uforandret, og der skete navnlig ikke nogen
Inkorporation eller Indlemmelse af dem i det egentlige Kongerige Danmark.
De behandledes ogsaa rent statsretligt stadig som særlige Lande,
som Bilande eller Kolonier, hvilket navnlig viste sig deri, at det
nu blev fastslaaet, at de for Danmark givne Love og
Forordninger ikke gjaldt for Island eller Færøerne, medmindre
Forordningen af Cancelliet var foranstaltet paa lovlig Maade
bekendtgjort dér, se kgl. Resol. 6. Juni 1821.
Men allerede da raadgivende Provinsialstænder i 1831 og 34
indførtes i Danmark, begyndte Islands og Færøernes Veje at
skilles. Det var vel Meningen, at baade Island og Færøerne skulde
være repræsenterede paa den danske Provinsialstænderforsamling
for Østifterne. Men det blev varigt kun Tilfældet for Færøernes
Vedkommende. Islænderne fik derimod overensstemmende med
deres varme Ønsker ved Frd. 8. Marts 1843 en egen raadgivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
