Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIII. Island og Færøerne efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
selv bedst til. Men jeg kan ikke anerkende, at der ved det med
Hensyn til Island og Færøerne skete er rokket ganske stærkt eller
overhovedet rokket ved Kielerfredens Art. 4, hvorefter Grønland,
Island og Færøerne ikke er indbegrebne i Kongeriget Norge.
Hvad der er passeret Danmark med Hensyn til Island og
delvis ogsaa med Hensyn til Færøerne, er kun det, vi oplever
allevegne i vore Dage i dette Nationaliteternes Aarhundrede, at gamle
Folkeætter vaagner og kræver Selvstyre og Selvbestemmelsesret.
Og naar Danmark saalænge modsatte sig Islands fuldstændige
Adskillelse fra og Udskillelse af Riget, saa var det ikke, fordi
man ikke anerkendte Islands Ret til fuldt indre Selvstyre — det
havde Island allerede opnaaet i 1871 og 1874 og end mere i 1903
— men kun fordi enhver Stat med sund Selvhævdelsesvilje og
Selvopholdelsesdrift længst muligt kæmper imod en Opløsning og
Sprængning af Rigsenheden, saaledes som vi endnu ser det stolte
England til det yderste kæmpe for at bevare det vældige Kejserrige
Indien indenfor Riget. Men nu, da der tilsidst ikke længere viste
sig anden Udvej, er der ingen i Danmark — og allermindst jeg,
der vel ihærdigst arbejdede for saa længe som muligt at bevare
det berømmelige gamle Island indenfor Danmarks Rige — der
ikke ønsker Island al Lykke og Frihed i fortsat Kongeforbindelse
med Danmark eller uden det. Og ligesaa med Hensyn til
Færøerne; ogsaa dér er vi Danske rede til til enhver Tid at komme
overens med Færingerne om en Ordning, som de selv er
nogenlunde enige om, og som er baade Færøerne og Danmark tjenlig.
Saa her kan Prof. Skeie roligt spare sig sin venlige Omsorg med
at ville nedsætte en særlig international Voldgiftsret til at afgøre,
om Færingerne skal have Lov til selv at bestemme, »om de vil
danne en egen liten stat eller vedbli at staa under Danmark eller
slutte sig til Island eller Norge«.”). Det Spørgsmaal skal Danmark
og Færøerne nok selv afgøre uden at behøve nok saa venligsindet
— og nok saa uinteresseret — fremmed Indblanding!
Dr. Smedal tager imidlertid utvivlsomt Fejl, dersom han tror,
at Norge havde undgaaet det, Danmark har været ude for, hvis
Island og Færøerne i 1814 var kommet med ind under Norge som
gamle norske Skatlande. Efter den Maade, hvorpaa man endnu
2) Skeie, S. 96 flg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
