Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIII. Island og Færøerne efter 1814
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
Forsamling med det om Landets frie berømmelige Fortid
mindende Navn: »Altinget«. Og da Danmark fik sin første frie
Grundlov af 1849, skiltes afgørende Islands og Færøernes Baner.
Medens Færøerne uden Indsigelse gik ind under Danmarks Riges
Grundlov og derved blev en integrerende Del af det egentlige
danske Kongerige, paa hvis Rigsdag det siden altid har været
repræsenteret, nægtede Islænderne i 1848 at gaa ind under den danske
Grundlov og krævede en Ligestilling med Danmark som
selvstændigt Land eller Stat indenfor Riget. Dermed begyndte den
lange dansk-islandske Forfatningsstrid, der tilsidst i 1918 førte
til, at Danmark ved en efter 25 Aars Forløb frit opsigelig
Traktat, den dansk-islandske Forbundslov af 30. Nov. 1918,
anerkendte Island som et selvstændigt Kongerige Island, i
Kongeforbindelse med Danmark og med Ret og Pligt for Danmark til at
repræsentere Island udadtil. Ogsaa paa Færøerne, der uagtet dets
Stilling som Del af det egentlige Kongerige Danmark, nyder et
vidt Selvstyre med et i Lovanliggender raadgivende Lagting, gør
der sig i nyere Tid stærke Bestræbelser gældende efter at opnaa
i hvert Fald en lignende selvstændig Stilling som den af Island
vundne. Men her synes dog de Kræfter, der ønsker den
nuværende statsretlige Forbindelse med Danmark i alt væsentligt
opretho!dt, at være de stærkeste.
I Anledning af den saaledes for Islands og Færøernes
Vedkommende foregaaede Udvikling henpeger Dr. Smedal i sit Skrift:
»Opgjør og forståelse med Danmark« paa, at den dansk-islandske
Forbundslov ophører i 1943, hvis en af Parterne opsiger den,
hvad man allerede fra islandsk Side har bebudet at ville gøre.
Og han fortsætter derefter: »Skulde forholdet videre bli det, at
Færøyene innen en forholdsvis nær fremtid uttaler sig for en
friere stilling enn de har nu, så må man si, at det alt i alt er
rokket ganske sterkt ved Kieltraktatens Art. 4. Ennu gjenstår
bestemmelsen om Grønland, men den, som under disse forhold vil
hevde, at den norske Grønlandsbevegelse vil avta, kan neppe være
nogen fremragende psykolog «*).
Hvad Dr. Smeda! her udtaler om den norske
Grønlandsbevægelse, tør jeg ikke bestride Rigtigheden af: den kender han jo
1) Smedal, Opgjør, S. 135.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
