Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 2. Danmarks Suverænitet over Grønland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
heder fra norsk Side. Ikke desto mindre udtalte den norske
Udenrigsminister Ræstad nu i Skrivelser af 20. Juli og 2. Nov. 1921,
at den norske Regering ikke havde anerkendt og ikke kunde gaa
med til at anerkende en Udvidelse af dansk Suverænitet over hele
Grønland, som vilde medføre en tilsvarende Udvidelse af det
danske Monopol til Fortrængsel af den Næringsvirksomhed,
særlig Fangst og Fiskeri, som Nordmænd hidtil ubestridt havde
udøvet i de paagældende Dele af Grønland og grønlandske
Farvande.
Hermed var i Virkeligheden Danmarks Suverænitet over hele
Grønland bestridt fra den norske Regerings Side, omend endnu i
en forsigtig og tilsløret Form. Og da der Aaret efter paa den
danske Rigsdag var blevet fremsat et Lovforslag om Grønlands
Styrelse, tog den norske Regering Bladet fra Munden og
erklærede i en Note af 12. Januar 1923 rent ud, »at den norske
Regering ikke har anerkendt den ønskede Udvidelse af Danmarks
Suverænitet over hele Grønland«. Hermed var Danmarks
Suverænitet over hele Grønland aabent bestridt fra norsk Side.
Foreløbig drejede Spørgsmaalet sig dog tilsyneladende kun
om Suveræniteten over Østgrønland. Men det er foran i
Indledningen paavist, at den Grønlandsbevæge!se, der omkring 1920
var blevet rejst i Norge, og som havde drevet Regeringen frem
til Protest, i Virkeligheden tumlede med langt videre gaaende
Planer, sigtende til hele Grønland, ja tildels længere endnu. Den
danske Regering, der undervurderede denne Agitations
Betydning, haabede dog paa ved venskabelig Forhandling med Norge
at kunne naa til en for begge Lande tilfredsstillende Løsning. Og
da den norske Regering efter Forslag af det norske Storting i
1923 indbød den danske Regering til en Forhandling »paa frit
Grundlag« om Grønlandsspørgsmaalet ved særligt udnævnte
Forhandlere, mente den danske Regering at maatte gaa med dertil.
Resultatet af disse Forhandlinger blev den under ret stærk
Modstand i Danmark af begge Landes Repræsentationer vediagne
Overenskomst mellem Danmark og Norge angaaende
Østgrønland af 9. Juli 1924.
Jeg skal her ikke gaa nærmere ind paa denne mærkelige og
ret enestaaende Aftale‘). Jeg skal blot nævne, at Danmark herved
$) Herom skal jeg bl. a. henvise til min Afhandling »Den dansk-norske
Østgrønlandstraktat i Belysning af Oregontraktaten af 1818« i svensk
»Statsvetenskaplig tidskrift« for 1931, S, 309—324.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
