- Project Runeberg -  Danmarks ret til Grønland : en Udredning af Grønlands, Islands og Færøernes Stilling til Norge og Danmark før og nu /
140

(1932) [MARC] Author: Knud Berlin - Tema: Greenland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje Afsnit. Udviklingen efter 1814 - XIV. Grønland efter 1814 - 2. Danmarks Suverænitet over Grønland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

140

gik med til for en Tid af 20 Aar — med Adgang til stiltiende
Forlængelse — at der overfor Norge og norske Undersaatter paa hele
Østgrønlands Omraade, bortset fra Angmagsalik og Scoresbysund,
blev aabnet fri Adgang for Fartøjer til at besejle Landet og for
Personer og Selskaber at gaa i Land og drive Jagt, Fangst og
Fiskeri og tage Grund i Besiddelse, dog kun til Brug, ikke til
Ejendom, m. m. Derimod blev Spørgsmaalet om selve
Suveræniteten over Østgrønland ikke udtrykkelig omtalt i Traktaten, men
denne var tværtimod med Flid saa nevtralt affattet, at hver af
Parterne i de samtidigt med Traktatens Underskrift udvexlede
Noter mente at kunne hævde deres stik modsatte Opfattelser:
Danmark, at Østgrønland tilhørte det, og Norge, at det var et
Ingenmandsland. Og mærkeligere endnu end denne Uklarhed var
det, at der heller ikke under Forhandlingerne var tilvejebragt
nogen Enighed angaaende Stillingen i selve de tyve Aar, hvori
Traktaten foreløbigt skulde gælde: om de to Stater i den Tid
skulde afholde sig fra enhver Suverænitetsudøvelse, eller om de
hver paa egen Haand kunde udøve en saadan og da hvorledes
uden derved at komme i Strid med hinanden’).

Naar Danmark gik med til denne uklare Overenskomst,
hvorved der blev aabnet Adgang for Nordmænd til at slaa sig ned
næsten overalt i Østgrønland, uagtet Danmarks Suverænitet over
Landet ikke med et Ord var berørt i Traktaten, og uagtet det,
som foran i Indledningen paavist, saavel af den norske
Forhandlingsdelegations Udtalelser som af Forhandlingerne paa det
norske Storting kunde skønnes, at hermed var Suverænitetstvisten
ikke bragt ud af Verden, men kun rent midlertidigt udsat, saa
vidnede det i hvert Fald om god Vilje til at strække sig meget
langt for at bevare Freden i Norden og den gode Forstaaelse med
Norge.

Slet saa fredsvenlige Følelser synes ikke at have ligget bag
Traktatens Indgaaelse fra norsk Side, at slutte fra de Talere, der
offentlig tog Ordet paa Stortinget i 1924, idet de alle, som Dr.
Smedal udtrykker det, »gav enten direkte eller indirekte uttrykk
for, at man ikke stod ved avslutningen av en sak, men i virke-

7) Se nærmere min anførte Afhandling i »Statsvetenskaplig tidskrift«,
1931.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Jan 14 14:09:58 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/danretgron/0142.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free